Club La Santa Sport med små børn

Last modified date

Comments: 0

Jeg kan kun sige ”Go go go”…det er andet år vi har været afsted og sidste år ville jeg også have skrevet et blog indlæg, men men som alle småbørnsfamilier ved, så går tiden bare alt for stærkt! Nu er vores tvillinger blevet 2 år og 8 mdr og det er som om det letter. Derfor var det også en større fornøjelse at have dem med på La Santa sport i år.

Glade børn

Vi var 7 voksne og 4 børn der rejste sammen, vi boede i en sportslejlighed med 4 værelser, det var så fint til os alle. Et værelse til hver børnefamilie, og de 3 andre voksne delte de to andre værelser mellem sig. Der er et dejligt stort køkken alrum i den type lejlighed, hvor der både var plads til madlavning og leg.

Selfie

Min mand og jeg havde hjemmefra aftalt at vi skulle have mulighed for at lave en aktivitet hver om formiddagen og om eftermiddag/aften. Det fungerede super godt, den anden voksne var så sammen med pigerne og ofte legede vi med Freja og Asger og en af deres forældre. Vi havde 4 børn under 3 år med, når vi gik rundt med de fire var der flere som troede at vi var et par med fire unger, det fik vi meget sjov ud af, for pigerne kan faktisk godt ligne trillinger. Men det er jo ikke svært at underholde børn på 2-3år på La Santa Sport. Playtime (La Santa’s børneområde) er fantastisk.

I Playtime er der både mulighed for indendørs og udendørs aktivitet, vores piger synes hoppeborgen var det mest fantastiske og der blev hoppet i timevis. Der er mulighed for pasning af GreenTeam guiderne der taler flere forskellige sprog, herunder dansk. Vores piger er dog for små til at være der alene endnu, da de skal være blefri og over 3 år, så vi glæder os til næste år 🙂 Desuden lavede alle pigerne gymnastik på torvet hvor der lå måtter i dagtimerne da der var dansetræning for de lidt ældre børn. Poolen og vandrutsjebanen var også et kæmpe hit og så var hele familien med til barefoot fitness, de legede dog med dukkerne mens vi voksne var med på hold 🙂 Men meget hyggeligt at være med på det samme hold alle sammen.

Pool, leg og lufthavnstransport

Vi fik prøvet lidt forskellige hold, jeg var med på SUP fitness, som var rigtig sjovt og udfordrende. Man padler ud i lagunen og sætter sit SUP board fast og så laver man almindelige fitness øvelser med den ekstra udfordring at man skal holde balancen på boardet. Som afslutning lavede Karen og jeg lidt hovedstand træning, målet var at komme fra hovedstand til håndstand, det lykkedes ikke, men det skal bestemt prøves igen næste år.

SUP board og strandsild

Af andre nye hold jeg prøvede var der street workout, det var et sjovt og underholdende hold som minder meget om CrossFit, vi lavede en workout hvor vi lavede burpees, kettlebellswing, boxjumps, pullups, airsquat og løb, det var hårdt med godt.

Jeg var også på Studio Fusion sammen med Diana, det var rigtig sjovt, hvor vi kombinerede 6D sliding med TRX, et rigtig sjovt, hårdt og meget funktionelt hold.

I forhold til det praktiske omkring at have børn med til La Santa, så synes vi det var en rigtig god start på dagen at spise morgenmad hjemme i lejligheden, det valgte vi at gøre alle dage, undtagen en hvor vi spiste på Atlantico som også er dejlig nemt med buffet og der var masser som både vi og børnene kunne lide.

Far er den bedste og lækker mad

Til frokost havde vi fast samling med stort set alle vi rejste med på pool baren og det fungerede super for de 3 store børn kunne gå hen og kigge ned på poolen og komme tilbage til bordet når maden blev serveret. Desuden har pool baren nogen super lækre salater og vores piger fik spaghetti med kødsauce alle dage, det synes de var en fest J

Aftensmaden var det lidt forskelligt hvad vi gjorde, vi lavede selv mad nogen dage, andre tog vi take away, som er ganske god på resortet, tirsdag er der sushi night, som vi spiste i lejligheden. En aften var mændene ud og spise oppe i byen, dagen efter var det os piger, det var super hyggeligt og det synes jeg man skal forsøge at få planlagt efter at komme til La Santa by og spise, der er mange flere valgmuligheder og meget lækker mad. Vi tog en taxi op til byen og gik hjem, det var dejligt efter et stort måltid mad.

Girls night out

Vi er allerede i gang med at planlægge vores tur til næste år, det bliver lidt senere på efteråret denne gang. Jeg vil sige at alle årstider kan bruges dernede, jeg har endnu ikke været der en uge med dårligt vejr 🙂 i år var vi afsted i uge 31, næste år regner vi med det bliver september/oktober, vi skal nyde at vi endnu ikke har skolebørn. Du kan se meget mere om Club La Santa Sport her.

Louisep

Vi er en familie på 4, far Morten, mor Louise, datter Sofie 6år og datter Julie 6år. Vi er på 6mdr. Orlov rundt i Danmark i vores autocamper “Campi Hygge”. Du kan se mere om vores rejse på Instagram soerensen.louise Når vi ikke er på orlov bor vi i lejlighed i Esbjerg. Julie og Sofie har indtil videre gået i børnehave og starter i skole når vi kommer hjem igen. Vi har længe haft planlagt at skulle på orlov, men planen var Australien og syd øst Asien, hvor Morten og Louise har rejst rundt med rygsæk før børn. Men som verden er nu har vi ændret planer et par gange, se mere om det i indlæg. Vi startede vores orlov på Fanø, det er jo også en ø 😉 og der har vi været de første 14 dage. Læs med og se mere om autocamperlivet som familie rundt i Danmark. Det skal lige siges at vi aldrig har ejet campingvogn eller autocamper tidligere, så alt er nyt for os og vi har en meget stejl læringskurve 🤩

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post comment