Crossfit i Asien – Chiang Mai CrossFit

2

Min kæreste og jeg er på en rundrejse i Asien af 5 måneders varighed, det kan du læse meget mere om på www.asien-rejse.dk hvis du er interesseret. Her vil jeg fortælle om de crossfitcentre vi besøger.

Den første crossfit box vi besøger er Chiang Mai Crossfit, som faktisk også er den første crossfit box i Thailand. Rigtig længe har den også været den eneste box, det er den heldigvis ikke længere 🙂 de er ved at få øjnene op for Crossfit herovre!

Det er Mark som ejer boxen, han er fra Californien, men har boet i Thailand mere end 20år, taler flydende Thai med dialekt og ud over crossfitboxen har han en uddannelsesinstitution hvor der kommer udvekslingsstudenter fra USA i et halvt år af gangen. I forbindelse med deres uddannelse skal de på jungleture, inden de tager afsted bliver de undervist i crossfit, så de kommer i form til at kunne klare turene.

Vi mødtes med Johanna som vi kender fra Crossfit i Danmark, her i Chiang Mai d.31.12.12 kl.7.15 om morgenen, ved hendes hotel som ligger tæt på boxen. Vi gik over for at være med til morgen WOD kl.8 ud over os 3 var der yderligere 3 drop inn som alle blev rigtig godt modtaget. Man skal dog være opmærksom på at når der er Amerikanere som ejer boxen skal man sikkert udfylde en længere formular om helbred og tidligere træningserfaringer. Man skriver under på at man træner på eget ansvar og at man godt ved crossfit kan være farligt.

Træningen i Crossfit Chiang Mai forløber næsten altid på følgende måde: På tavlen står dagens opvarming og WOD. Man varmer op i sit eget tempo og derefter er der en lille fællesopvarmning. Så er der et løft, D.31.12. var det 5RM dødløft, derefter er det WOD. Den dag stod den på teamworkout!

18 min. AMRAP

Sprint med og uden sandsæk.
Person A løber 50 m med sandsæk, kaster sandsækken og sprinter 50 m tilbage til udgangspunktet.
Person B løber 50 m med sandsæk, kaster sandsækken og sprinter 50 m tilbage til udgangspunktet.
Person C og D gør det samme og så starter man forfra.

Woden blev skaleret i forhold til hvor tung en sandsæk holdene havde, vi var 2 hold med 20 kg og 2 hold med 10 kg.

De første runder føltes meget lette og jeg tænkte: det er bliver da en “walk in the park” men puhaaa det skal man først tænke bagefter!! Det viste sig at 18 minutter er ret lang tid! Og sandsækken blev tungere og tungere, og pauserne føltes kortere og kortere…men da der var gået 18 minutter var det skønt at det var slut 🙂

Der er en rigtig god stemning i boxen og de er gode til at tage imod nye mennesker, vi har været i Chiang Mai 1 uge nu og været derude hver dag de har haft åben, der var lukket D.1.1.2013 og idag (søndag) man kan følge dem på facebook, hvor dagens WOD bliver postet, så man kan se hvad man skal igennem den dag 🙂 det har været en lidt speciel uge i Crossfit Chiang Mai, der har været først vægtløfterworkshop 2 dage, derefter vægtløfter level 1 certifikation, begge dele af 2 dages varighed. Vi var alle 3 med til workshoppen, den kommer der et blogindlæg om inden længe.

I Chiang Mai er det en meget blandet målgruppe, mange amerikanere. Meget få lokale er hoppet på Crossfit bølgen endnu, men prisen er også høj iforhold til hvad en thai normalt tjener. WOD’s virker som om de er planlagt så man kan træne de 6 dage om ugen der er åbent og de er ikke hårdere end at alle kan være med. Husk at sætte dig ind i hvor boxen ligger, da du ikke umiddelbart kan forvente at taxichaufførene ved hvor det er. (De er generelt ikke så gode til det med kort og gadenavne)

Der er et godt udvalg af udstyr, vægtløfterudstyr til omkring 20 personer, pullup racks, ringe, prowlere, sandsække, kettlebells og diverse andet som burde tilfredsstille enhver crosfitters behov.

20130106-223458.jpg

louise