CrossFit Werk – Berlin

0

En af Berlins CrossFit boxe som vi fandt på nettet, vi prøvede at booke en time ved at skrive til dem inde på deres hjemmeside, vi fik også svar, men det kunne desværre ikke lade sig gøre på det tidspunkt hvor vi gerne ville. Heldigvis lykkedes det os alligevel at komme på et hold lørdag kl.13, hvilket passede fint for os.

CrossFit Werk

Boxen ligger ved Wedding station, vi fandt så ud af at det er ved Wedding S-bahn station, for da vi stod ved U-Bahn stationen og prøvede at finde rundt i forhold til den beskrivelse som de har på deres hjemmeside gik det helt galt. Vi endte med at tage en taxi det sidste stykke, hvilket var meget godt, ellers havde vi ikke nået det i tide 🙂 og når jeg underviser er de 5 straf burpees pr. forsinket minut, så jeg tør slet ikke tænke på hvad de kan finde på i Tyskland 😉

Da vi kom var der rigtig mange mennesker, det viste sig dog at det var dommere og hjælpere til konkurrence som foregik senere samme dag. De skulle lige sættes ind i regler og standarder inden arrangementet.

Vi var kun 3 personer på holdet, det var Johanna, Morten og jeg, alle tre danskere og efterhånden The Danish Dream Team, vi har snart været verden rundt og besøge CrossFit boxe sammen 🙂 Vi startede vores tur sammen til Gerlev Crossfit Camp 2012 i pinsen og så mødtes vi i CrossFit Chiang Mai i januar 2013 og rejste rundt til de samme boxe ude i Asien og nu Berlin 🙂 da der kun var os 3 på holdet blev vores instruktør Dixi nødt til at snakke engelsk, hvilket er ret heldigt, for mit tysk er ikke så fantastisk…

CrossFit Werk hyggeområde

Vi startede træningen med mobilitet og ledopvarmning med og uden foamroller i ca. 25 minutter. Vi blev presset på koordinering og smidighed alle tre. Det var en god opvarmning med nye gode fif til min egen undervisning, hvilket altid er dejligt. Noget er allerede prøvet af, med blandede tilbagemeldinger 🙂 Efter opvarmningen afprøvede vi øvelserne som indgik i WOD’en det var T2B, burpee med hop op og røre ca. 15 cm over rækkehøjde, ligesom til open workouten og så var der strict press med ca. 50% af 1 RM. Johanna og jeg tog en 20kg stang og Morten tog 30kg, Dixi synes vi var lidt vilde, han spurgte os om vi nu var sikre på at vi kunne og at det sikkert blev tungt. Johanna havde trænet der om fredagen også og hun siger at de er meget forsigtige med vægtene, hvilket jo er fint, så de undgår så mange skader. Vi fik dog lov at køre med de 20 og 30 kg som blev meget tunge til sidst 🙂

WOD 10 runder på tid

4 T2B
6 Burpees
8 strict press

De første runder gik fint, Johanna lå hele tiden lidt foran mig, da hendes T2B kørte rigtig godt. Vi plejer at ligge rigtig tæt, det afhænger af dagen og hvilke øvelser der er hvem der vinder, så det er altid sjovt at træne med hende. Efter ca. 5 runder begyndte hun at splitte sine press op i 2 og jeg kørte stadig hele sæt, så der hentede jeg hende, men så kørte hun fra mig på T2B, de sidste 3 sæt splittede jeg også mine press op i 2, men jeg tog alligevel sejren med få sekunder 🙂

Stort træningsareal CrossFit Werk

Boxen ligger i 3. baggård i et lidt råt miljø, lige præcis som Crossfit gerne må gøre, og lokalet er stort og virker velindrettet. Der er et stort Rogue stativ midt i lokalet, stængerne hænger på væggen, der er både dame og herre stænger 15 og 20 kg og forskellige skiver, elastikker, foamrollere, sjippetove, squatracks, ringe med videre. Indgangen foregår gennem en stor port og der er en p-plads udenfor, så der er også mulighed for at lave udendørs aktiviteter.

P-plads med mulighed for træning

Der er en god stemning i CrossFit Werk og efter træning hang vi lidt ud og der kom en hen og snakkede med os, han kunne høre vi talte dansk og ville lige spørge os hvilken box han skulle vælge når han flytter til København for en periode. Det var meget hyggeligt og vi fandt ud af at Danmark har ry for at være det helt store fede CrossFit mekka i Europa 🙂

Indgang til CrossFit Werk

louise