Karry kål og fisk paleo 2.0

0

Så er der dømt efterårsmad. Savoykål, danske æbler, rødspættefileter med kokosmælk og masser af karry 🙂
Let ret som tager ca.15 minutter at lave.

Ingredienser:
Ca. 2 spsk øko smør
1/2 dåse øko kokosmælk
1 savoykål
3 faste danske æbler
8 rødspættefileter
Karry efter smag

Halvdelen af smørret lægges på en stor pande med høj kant, det smeltes ved forholdsvis høj varme og karry bruses op, fiskene lægges på panden og steges ca. 2 minutter på hver side, de tages af panden og holdes varme.
Kålen snittes og æblerne skæres i både, resten af smørret smeltes på panden og eventuelt mere karry bruses op. Kålen tilsættes og steges til det falder sammen, æblerne tilsættes og steges let. Kokosmælk hældes i og når den er kogende lægges fiskene over kålen og serveres.

Denne ret er en super god hverdagsret, som også opfylder paleo 2.0 kriterierne 🙂 vi får grøntsager fra Aarstiderne.com så ofte får vi nogen spændende grøntsager vi ikke selv ville have købt, hvilket er dejligt, for så bliver vi udfordret til at finde på andre retter end vi plejer at spise.

20121114-200023.jpg

louise