Opskrift på paleo kage

42

Den lækreste paleo kage, som lykkedes for mig i første forsøg 🙂 Fredag aften skulle vi have besøg og jeg ville gerne lave en lækker kage, jeg skrev en besked til Juliane, som har været paleofanatiker 😉 længere tid end mig og hun sendte mig denne lækre opskrift, tak for den! Nu vil jeg så dele den med jer alle 🙂

Billedet er af morgenmaden lørdag morgen, paleokagen er den med mørk chokolade og skyr.

Opskriften er simpel og lige til at gå til, uanset om du er vant til at bage eller ej.

Jeg bagte kagen i en springform og den blev meget meget lækker 🙂 Næste gang jeg bager den, vil jeg prøve at putte lidt mindre kanel i, den smager lidt af jul, men på den gode måde. Da jeg lige havde bagt den serverede jeg den med meget mørk hakket chokolade, som smeltede over den…uhmmmm kan jeg bare sige 🙂

Paleo kage:

  • 400 gr. friske dadler
  • 200 gr. mandler
  • 5-6 spsk. økologisk jomfru kokosolie
  • Fintreven skræl og friskpresset saft af 1 økologisk appelsin
  • 1 tsk. vanilje pulver eller ½ stang vanilje, finthakket
  • 2 tsk. stødt kanel
  • En meget lille knivspids havsalt
  • En meget lille smule friskkværnet sort peber
  • 6 mellemstore økologiske æg

Kør dadler, mandler, olie, appelsinsaft og –skræl, vanilje, kanel, salt og peber i en foodprocessor eller blender i et par minutter, indtil du har en homogen, jævn masse der minder lidt om marcipan i konsistensen.
Tilsæt så æggene et efter et, mens foodprocessoren stadigvæk kører. Kom dejen i en smurt bradepande,tærteform eller lignende og bag kagen i 40-45 minutter i en 160° C varm ovn. Lad kagen køle lidt af inden den serveres.

louise