Ovnstegte torskefileter Paleo 2.0 opskrift

0

En god gammel opskrift har fået et lille twist og blev til en lækker paleo 2.0 opskrift.

Til 2 personer

400g fisk, meget gerne torsk eller rødfisk da de egner sig bedst til den kraftige ovnvarme
Saft af 1/2 citron

300 g champignon
ca 1 dl fløde
Hakket persille efter smag

Torskefileter i fad

Fisken lægges i et ildfast fad og citronsaften hældes over, det står og trækker ca. 1/2 time, eller til ovnen er varm.

Ovenen varmes op til 225 grader og fisken sættes ind i ca.10 minutter. Imens renses champignonerne, skæres i skiver og steges på en tør pande, de drysses med salt når væden er forsvundet.

Champignonerne fordeles over fisken og fløden hældes ved. Fadet sættes atter i ovnen i 5-10 minutter, til fløden koger og champignonerne er gyldne, der drysses hakket persille over inden serveringen.

Vi spiste det med blomkålsris og det smagte skønt 🙂 vi lavede blomkålsris af et halvt blomkål, det passede lige til to sultne voksne mennesker.

Tip: Retten bliver bedst med tykke fileter og frossen fisk egner sig ikke, da de afgiver for meget væde.

blomkålsris og fisk

louise