Paleo fiskefrikadeller med lækkert karryblomkål

Fiskefrikadeller:
500g hvid fisk
3 æg
1/2 bakke sennepskarse (eller andet grønt)
1 lille løg
Skralden af en øko citron
1 håndfuld mandler (blendes fint)

Fisken blendes, hvis den ikke allerede er det fra fiskehandleren hvorefter æg, fint revet løg og fint revet citronskald røres i fiskefarsen sammen med karsen og de blendede mandler.

Fiskefrikadellene steges på panden i koldpresset olivenolie til de er gyldne.

Som tilbehør kan jeg varmt anbefale denne lækre karryblomkålsret.

Karryblomkål:
Et blomkål
Koldpresset økologisk olivenolie
Salt
Peber
Karry

Ovnen tændes på 200grader

Blomkålen rengøres og deles i cirka lige store buketter, jeg bruger altid hele kålen med stokken, hvis den ikke er for træet i enden.

Buketterne overhældes med olie, krydderierne tilsættes og rystes sammen.

Kålen lægges på bagepapir og tildækkes med et andet stykke pagepapir, de bages i 10 minutter med bagepapiret over, hvorefter bagepapiret tages af og buketterne bages yderligere ca. 10 minutter, til de er sprøde og gyldne.

Dertil serveres en salat, idag blev det til en enkel en af slagsen med grøn salat, rød peberfrugt og en tomat.

Fiskefrikadeller med karry blomkål

Fiskefrikadeller med karry blomkål

Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter, Paleo opskrifter for mænd og tagget , , , . Bogmærk permalinket.