Rejsen fra Siem Reap til Chiang Mai

Vi deler turen op i tre, så er det lettere at overskue psykisk! Vi har fundet en side på nettet www.seat61.com som giver super gode beskrivelser der step by step fortæller hvad man skal gøre og fortæller hvad man skal betale for det, eksempelvis tuk-tuk fra grænsen til togstationen. Vi havde taget et screenprint på minipaden, så vi bare lige kunne tage den frem hvis vi ikke kunne huske hvad næste skridt var. Morten kiggede E-mail mens vi spiste morgenmad og fandt ud af at vi alligevel ikke havde fået plads på det hostel vi havde booket, så rejsen startede uden et hotelværelse i Chiang Mai, heldigvis skal vi mødes med Johanna og hun har et dobbeltværelse hvis det går helt galt 🙂

D.29.12. blev hentet fra vores hotel lidt i 8 med en minibus, vi var rundt og samle 4 andre op, så bussen til sidst var overfyldt så en måtte sidde på gulvet sammen med bagagen. Vi blev kørt til en større bus, som desværre ikke lignede den på billetten særlig meget :-/ vi fik bagsædet (som sædvanlig) og kom til at sidde ved siden af Rosie og Alex fra UK, det var rigtig hyggeligt og turen til grænsen gik super hurtigt. Vi fik deres rejseberetninger fra Laos, puhhhaa endnu et interessant land som er værd at besøge…det lød rigtig spændende, også Kina, men Kina bliver en anden tur. Vi havde to stop fra Siem Reap til grænsen, så vi kunne shoppe lidt (og chaufføren kunne få sin gratis frokost). Da vi nåede grænsen skulle vi først ud af Cambodia, det gik let og uden problemer, det tog vel ca. 15 minutter, vi fik scannet fingeraftryk igen, men kun de fire på højre hånd.

Så blev det anderledes!!! Vi skulle ind i Thailand…der var kø kø kø…og den rykkede sig nærmest ikke, hvilket var ret frustrerende da vi skulle nå toget til Bangkok, vi ventede i køen ca. 30 minutter og i løbet af den tid var vi måske nået 1/10 del af den længde køen havde. Så hvis vi blev i køen ville vi på ingen måde nå toget og vi havde booket nattog til Chiang Mai, med de to sidste billetter på hele toget, så der var ikke andet for end at gøre det Cambodia Style (som intet har med Gangnam style at gøre). Det vil sige betale sig fra det – Morten havde set en som snakkede med en gut og gav ham penge, pludselig gik manden forbi hele køen og ind i venterummet. Så Morten gik hen til gutten, stillede sig ved siden af ham og spurgte diskret, som i en dårlig amerikansk gangster film, “How much”? Så kiggede han lidt rundt og snakkede med kammeraten og sagde så 400 bath pr person, den pris var desværre ikke til at forhandle med. Vi snakkede frem og tilbage om det et øjeblik og blev enige om at tage mod tilbuddet, så vi sagde ja tak og blev bedt om at vente 5 minutter. Vi tog rygsækkene på og stillede os klar, fik sagt god rejse til Rosie og Alex og så var det go go go forbi hele køen og ind i en tempereret ventesal med endnu en kø. Vi stillede os bagerst i køen og lidt efter kom to kontrolløre ind og sagde at vi skulle gå ud i køen igen…Louises hjerte var ved at hoppe ud gennem halsen og Morten blev ret sur! -For nu havde vi jo betalt!! Da vi fortalte vi havde betalt fik vi lov at blive inde og stod der mens køen absolut ikke bevægede sig. Der snakkede vi med en fyr fra Cambodia, som fortalte at det var meget bedre i Cambodia nu, han havde lært engelsk og havde det godt, men tidligere havde det været forfærdeligt. Pludselig fik vi lov at gå over i Thai køen og så begyndte tingene at glide lidt hurtigere, heldigvis for ellers ville vi ikke have nået toget! Da Louise havde fået sit stempel i passet hilste hun på Thai maner til kontrolløren, som hilste tilbage ved at løfte hånden op til tinningen på bedste amerikanske vis og grine lidt bag masken. Vi var gennem paskontrollen da kl var 13.35 og toget kørte kl. 13.55, så det var bare hurtigt at finde en tuk-tuk og afsted med os. Vi nåede det i god tid dvs. 13.44 og der var heldigvis ikke billetkø, så vi fik købt billet 48 bath (under 10 kr.) pr person for hele 5 timers transport 🙂

Ombord på toget er der rig mulighed for at købe mad, der kommer hele tiden sælgere igennem toget med kurve med forskellige lækkerier, så som kogte æg, marineret oksekød, stegte pølser, diverse drikkevarer sælges fra en spand med is, kødboller, majskolber, diverse desserter. Efter vi havde kørt 10 minutter havde de første 4 forskellige sælgere været forbi for at tilbyde sine varer. Vores frokost bestod af 3 majskolber til 20 bath og 2 vand + en nescafe iskaffe på dåse til 40 bath. I toget er der fri aircondition, det vil sige alle vinduer er åbne 🙂 vi har fået to dobbeltsæder over for hinanden, så det er jo ren luksus. Vi har også købt ikke moden mango som er skåret i stykker og dertil er der en blanding af sukker/salt/chili til at dyppe mangoen i inden man spiser det, ret lækkert faktisk og det kostede 20 bath. Togturen til Bangkok gik super hurtigt, vi fik skrevet indlæg til bloggen og nød udsigten og kiggede på alle de andre passagerer og alle sælgerne. Ved siden af os sad der en kvinde med sin datter på ca.10år, hun må synes vi så lidt udsultede ud, for hun gav os den ene af sine majskolber som vi delte. Vi havde en sukkerstok fra julemanden, som vi gav til datteren efterfølgende, den blev hun rigtig glad for, selvom det var meget antipaleo-agtigt at gøre, men på den anden side så spiste vi den jo ikke selv 😉

Vi ankom til Bangkok til tiden og det første vi gjorde var at stille os i kø til billetlugen for at se om vi kunne få en sengeplads, den første vi snakkede med sagde no no fully booked, men vi var i tvivl om hun forstod hvad vi mente, så vi prøvede en anden, desværre var resultatet det samme…:-/ så det blev siddende til Chiang Mai på 3.klasse. Nå men det bliver nok en god historie til jer 🙂

Vi gik ud af banegården for at finde et sted at spise, så vi fik noget ordentligt mad inden den lange tur. Vi gik over på den anden side af gaden og der var et sted hvor der sad andre hvide mennesker og satte os ned. Det viste sig at betjeningen var wannabe ladyboy som dansede rundt og havde en fest med sig selv. Morten sagde, efter at have siddet der i kort tid: Det er spookie det her…hehe god underholdning! Da vi havde fået vores mad og næsten spist op, skete det mærkeligste…Rosie og Alex kom gående, Louise sprang op af stolen og kaldte på dem, de blev heldigvis også glade for at se os, vi må hermed konkludere: Bangkok er en lille by 🙂 de satte sig og spiste sammen med os, de havde heldigvis fået både tog billet og færgebillet, så de kunne kommet til Koh Tao, det eneste de manglede var et sted at bo ligesom os i Chiang Mai. Super hyggeligt at møde dem igen og denne gang fik vi udvekslet E-mailadresse, så vi kan komme i kontakt med hinanden 🙂

Togturen ind i og ud af Bangkok går rigtig langsomt, toget kører sneglefart, men det giver god mulighed for at få set omgivelserne. Nærmest hele vejen langs jernbanen, under motorvejsbroen er der blikskure, “telte” lavet af presenning, små træskure og lignende. I disse “huse” bor familier, det var tydeligt at se, da vi kom mens det var mørkt, de var igang med at lave mad, se tv, og hvad man ellers laver i sit hjem. Vi undrer os over om disse “huse” kan klare regnsæsonen, for nogen af dem er virkelig entermistiske. Og det er den rene brandfælde, de liger klods op af hinanden og mange af dem er bygget sammen, flere steder laver de mad over bål, så der skal ikke meget til før det hele futter af!

Så er det blevet morgen ombord på toget til Chiang Mai, vi klarede os igennem natten og fik faktisk sovet overraskende meget taget i betragtning at vi havde et ret hårdt dobbeltsæde, at blæseren var tændt og at det væltede rundt med mennesker som ikke havde en siddeplads, så der var mennesker overalt! På et tidspunkt sad der en mand på vores armlæn, der lå en anden og sov under sædet og det samme var tilfældet ned gennem hele vognen.

Igår aftes da vi steg ombord på toget var det kun vores sæder der var ledige, eller det vil sige der sad faktisk en på Louises sæde. Vi prøvede på at spørge ham der skulle sidde ved siden af om han ville bytte plads, det forstod han ikke. Så Morten fik spurgt hende som sad på sædet ved siden af hans plads om hun ville bytte plads, hun forstod heller ikke engelsk, men det gjorde en der sad bagved og på den måde lykkedes det os at komme til at sidde ved siden af hinanden. Lige nu er kl.7.52 og der er helt lyst, vi har lige spist morgenmad bestående af thai omelet og ris med chilisauce til den nette sum af 40 bath.

DSB kan klart lære noget i forhold til prisniveau! Også på billetter, vi gav 271 bath pr. Person for en togtur på 15 timer. Vi gav 20 bath for en kop kaffe og der er salg af et eller andet ca. Hvert 15. Minut. Det mærkeligste vi endnu har set til salg var en lang fisk på en pind :-/

Vi er kommet så langt mod nord at der er begyndt at komme bakker og rigtig meget skov, fra det blev lyst og til nu har landskabet ændret sig meget. Da det blev lyst var der fladt landbrugsjord hvor der blev dyrket ris, ris og lidt mere ris. Nu er der jungle, eller ihvertfald meget frodig skov, bakker overalt og klipper der stikker frem mellem træerne. Vores røve er ved at være ret ømme, så er det godt der kun er 5 timers togtur tilbage 🙂

1 time tilbage…nu vil vi også gerne snart være der! Morten er begyndt at købe alt muligt af damerne bare for ar få tiden til at gå 😉 sidst var det ananas med sukker/salt/chiliblanding, eller lige nu har han købt en pind med kød på…;-)

;

vi har lige fået nyt lokomotiv, eller der er blevet koblet nogen vogne af, eller et eller andet. Lige pludselig manglede vi ihvertfald forenden af toget, heldigvis fik vi en igen og nu kører vi der ud af. Der er ikke ret mange hvide ombord på toget, men lige på de 8 pladser vi sidder, er vi 7 hvide og thai manden som sad sammen med os er gået sin vej. Jeg ved ikke om det var fordi vi lugtede grimt! Han sad ihvertfald og puttede et eller andet meget stærkt lugtende under næsen. Når man går ned igennem toget smiler thaierne og alle virker meget venlige og imødekommende, men de glor også, måske fordi det ikke er så ofte der er hvide som forvolder sig ned på 3. Klasse.

Vi troede så vi havde 1 time tilbage, vi havde hele 2 timer og 45 minutter!! Så det er åbenbart meget normalt at toget er forsinket, de lokale virkede ihvertfald ikke til at lade sig mærke af det. Vi synes de sidste 2 timer var meget lange! Sikkert fordi vi havde indstillet os mentalt på at nu var det snart slut og det var det så slet ikke…men vi kom frem 🙂 da vi kom til stationen var der en turistinformation som vi gik hen til for at få et kort, de spurgte hvad vi søgte og vi sagde et sted at bo, han viste os straks et billede af nogen fine værelser og sagde at det var det absolut sidste sted i hele byen der var ledige værelser. Vi besluttede os for at sige ja tak, da det var 100kr for et værelse og det var inklusiv transport derhen, så selvom det ikke var Radisson kunne det ikke gå helt galt. Vi blev proppet i en minibus sammen med en Australier vi havde delt “bås” med på toget, hun var også hoppet på dealen da vi havde fortalt hende at alt på nettet var booket og det hostel vi troede vi havde, var væk.

Sæderne i minibussen var dejligt bløde i forhold til de togsæder vi havde spenderet det sidste døgn på, så det var lige før det var behageligt at sidde ned 😉 heldigvis var der ikke så langt fra togstationen til hotellet som hedder SK House og ligger i den gamle del af byen (centrum) værelserne er ganske rigtigt ikke prangende, lampen siger en høj summende lyd som Morten forbinder med fængselsfilm og der er ikke det der ligner aircon (hvilket Louise sætter stor pris på) men der er en seng og et badeværelse, what else do you need? 🙂 vi blev installeret på værelset, det vil sige: vi smed vores rygsæk i et hjørne og gik ud og fik noget mad. Efter det var det tid til et tiltrængt bad og en lur i liggende position, det var vores elefantfødder ret glade for 🙂 vi var trætte, så da vækkeuret ringede var vi fuldstændig væk begge to, godt vi havde sat det til, ellers var vi sikkert vågnet ved midnat og haft svært ved at sove. Vi væltede ud af sengen med missionen: at finde en barber til Mortens efterhånden betragtelige skægvækst, det fandt vi lige rundt om hjørnet.

Der var en kvinde på besøg som normalt bor i Schweiz, hun fortalte at søndagsmarkedet i Chiang Mai er rigtig hyggeligt, så vi besluttede os for at gå derned, på vejen stødte vi på en pandekage biks på hjul og når man lige er kommet til en ny by, så skal man da smage deres pandekager! Så vi fik hver vores pandekage med banan og chokolade, mums de smagte godt 🙂 så var det markedstid, det var et super hyggeligt søndagsmarked, sælgerne var slet ikke så aggressive og anmassende som vi lige havde vænnet os til i Siem Reap. Vi gik lidt rundt og kiggede og så var det tidligt hjem i seng og få ordentligt udsovet, så vi er friske til at få set lidt mere på Chiang Mai og Crossfit træning fra morgenstunden 🙂