Bornholm med børn – Gratis glæder – Vandreture

Vi har været på Bornholm i 8 uger og har oplevet rigtig mange forskellige ting, i dette indlæg vil jeg fortælle om nogen af de gratis glæder, med fokus på vandreture, vi har haft mens vi har været her.

Vi har vandret en hel del og har fundet ud af at det med at vandre i naturen er et hit både hos børn og voksne, vores børn er 6 ½ år og den længste tur de endnu har gået er 15km

Længere ture vi har gået på Bornholm med børn:

  • Sandvig – Hammershus via Stenhuggerstien
  • Sandvig – Hammerknuden rundt forbi fyret og Salomons kapel (Grøn rute)
  • Finnens fodspor
  • Hammerhavn – Hammerfyr rundt
  • Sandvig – Hammershus via Stenhuggerstien

Denne vandretur var super fin, ret kuperet og med klipper, lidt skov og udsigt over havet på noget af turen.

Opal søen

Lige da vi var gået fra Sandvig mødte vi en mand som lignede en der skulle op og kigge på fugle og jeg spurgte ham om der var noget særligt han skulle op og se, det var der, der var set røde glenter på Hammerknuden, vi ønskede ham held og lykke med det og gik videre. Det viste sig så at vi var så heldige at se 3 røde glenter der svævede rundt på jagt over Hammerknuden, det var en kæmpe oplevelse for de var ret lavt nede hvor de blev jagtet af gråkragerne som ville have deres reder i fred for glenterne.

På Stenhuggerstien er der en masse fortællinger om da der for alvor blev hugget granit på Bornholm, nogen af dem synes vi var meget spændende, man kan finde flyeren på turistinformationerne eller ved starten af ruten ved campingpladsen i Sandvig. På denne rute kommer man også forbi et dansk flag der er malet på klippen under 2. verdenskrig som tegn på afsky for besættelsesmagten.

Nede i Hammerhavn gik vi langs vandet og der var jeg lige ved at træde på en hugorm, det var fedt at se den så tæt på, på turen så vi desuden rigtig mange markfirben og selvfølgelig fårene oppe ved Hammershus.

Da vi gik retur spiste vi en stor is i Hammerhavn og hvilede benene lidt inden vi gik videre, retur gik vi ikke bare på den direkte sti tilbage til Sandvig, langs Opalsøen og Hammersø som er danmarks eneste bjergsø og Bornholms største naturlige sø. Det var først da vi nåede til asfalten i Sandvig at ungerne begyndte at spørge hvornår vi var hjemme 😉

  • Sandvig – Hammerknuden rundt forbi fyret og Salomons kapel (Grøn rute)

Der er mulighed for at parkere lige ved starten af stien i Sandvig, vi gik langs kysten på den første del af turen, man kan også gå op over hammerknuden først og komme direkte over til Salomonskapel.

En kortere tur fordi vi trængte til at få brændt lidt krudt af, altså særligt af ungerne 😉 Der er meget at opleve selv på den lille tur, der er det nye fungerende fyr på Hammerknuden, lige ved siden af står der kanoner som har været en del af forsvarsværket på Nord Bornholm.

Salomonskapel

Der er rig mulighed for at kravle på klipper efter fyret og langs kysten videre på ruten. I en lille vig var der fyldt med stentårne da vi gik turen, jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om disse tårne overalt på strandene, men de ødelægger i hvert fald ikke naturen og kan jo let væltes igen, så stenene igen ligger på stranden som før 🙂

Efter lidt klippeklatring/vandring på sti kommer man til Salomons kapel, som blev bygget omkring det 13. århundrede, så de mange sildefiskere kunne komme ind og få velsignet deres fangst.

Efter kapellet går turen op over hammerknuden og her kan du være heldig at se en masse køer der græsser arealet, vi så også et rådyr på vores tur. Der er også et rigt fugleliv og en masse kriblekrable, vi har set mange markfirben deroppe.

  • Finnens fodspor

Denne tur gik vi sammen med en anden familie med 2 børn, en pige på 5 år og en pige på 3 år. Vi gik fra Lyngholdt Familie Camping igennem skoven og ud til lilla rute som er Finnens Fodspor. Det er en ret krævende rute med mange meters højdeforkelle og lidt klatring på klipper, der blev løftet børn en del længere end vi normalt gør når vi selv er afsted, men det er ligesom om det smitter lidt, når den lille blev løftet ville de store også 😉 Så denne tur gav en masse træning til os voksne 🙂

Finnens fodspor

Det er en meget smuk og forskellig artet vandretur, med forskelligartet skov, klipper, vandløb, slotslyngen, geder, køer, får, myrer, blomster, vi mødte også en død, afpillet hare som Julie tog en lårbensknogle med hjem fra :-O Desuden var der ramsløg i vildskab.

Turen står til at være 6km, men den er altså noget længere i virkeligheden, måske er det fugleflugt de har målt den i, for vi gik i hvert fald 14 km den dag og så meget var vi ikke udenfor ruten. Vi havde heldigvis godter med, så alle klarede den hjem i fin stil.

  • Hammerhavn – Hammerfyr rundt

Fra Hammerhavn kan man via blå rute gå mod hammerfyr, og derfra gå mod kysten og tilbage af rød rute. Det er en lille tur på under 5 km men den er super flot og nogle steder lidt udfordrende så vandresko/støvler kan anbefales. På vej til fyret er der en super flot udsigt over opalsøen, og Hammershus, man kommer også forbi en lille sø hvor der er frøer. Lige efter søen skal man fortsætte ligeud i stedet for at følge den blå rute og så kommer man til fyret. Fra fyret er der en lidt udfordrende sti ned til kysten, og ved kysten er der masser af klipper. Så der er rig mulighed for at klatre på klipper dernede. Turen tilbage giver en flot udsigt over vandet og de mange fugle der holder til langs med klipperne.

Ged og Hammershus

Sofie og Morten tog turen sammen og jeg smuttede rundt alene om eftermiddagen. Der er geder, frøer, markfirben, smukke udsigter, klippeklatring og jeg så en tornskade med bytte, men kunne desværre ikke spotte dens spisekammer i tornebuskene, det ville jeg ellers gerne have set.

At gåturene bliver succesfulde med børn i vores børns alder handler det ofte om at vi forældre synes det er sjovt, er med på at kigge på småkravl, blomster, planter, pinde, sten osv. Og hvis det så bliver lidt træls at gå, så synger vi en fællessang eller fortæller en historie. Det virker mega fint for at få tankerne lidt væk fra det der er træls 🙂 Rigtig god tur til jer, vi håber I får lige så mange fine naturoplevelser som os.

Louisep

Vi er en familie på 4, far Morten, mor Louise, datter Sofie 6år og datter Julie 6år. Vi er på 6mdr. Orlov rundt i Danmark i vores autocamper “Campi Hygge”. Du kan se mere om vores rejse på Instagram soerensen.louise Når vi ikke er på orlov bor vi i lejlighed i Esbjerg. Julie og Sofie har indtil videre gået i børnehave og starter i skole når vi kommer hjem igen. Vi har længe haft planlagt at skulle på orlov, men planen var Australien og syd øst Asien, hvor Morten og Louise har rejst rundt med rygsæk før børn. Men som verden er nu har vi ændret planer et par gange, se mere om det i indlæg. Vi startede vores orlov på Fanø, det er jo også en ø 😉 og der har vi været de første 14 dage. Læs med og se mere om autocamperlivet som familie rundt i Danmark. Det skal lige siges at vi aldrig har ejet campingvogn eller autocamper tidligere, så alt er nyt for os og vi har en meget stejl læringskurve 🤩

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Post comment