Import af autocamper fra Tyskland

Hvordan vi importerede en autocamper fra Tyskland uden nogen erfaring

I forbindelse med vores 6 måneders orlov og flere tidligere rejseplaner som Corona havde sat ud af spillet blev vi enige om at købe en autocamper for på den måde at have 100% frihed til at gøre det vi ønskede og som var muligt. Ingen af os havde nogensinde haft hverken autocamper eller campingvogn før, så vi var fuldstændig på bar bund i forhold til både muligheder og ønsker. Vi kiggede på de muligheder der var i Danmark, men udbuddet var meget begrænset. Enten var det helt nye autocampere eller også var de 10+ år og stadig ret dyre. Vi var dog ude at prøve 2 forskellige. En 15 år gammel vogn til 180.000 og en helt ny Sunlight med alkove. Den 15 år gamle vogn lugtede af våd hund og var ikke noget vi frivilligt ville tilbringe 6 måneder i, selv ikke hvis vi fik penge for det :-O
Den nye alkovevogn var sådan set ok, men var helt uden nogen former for udstyr, ikke engang radio og med ret begrænset lydisolering føltes det meget som at køre i en ombygget varevogn. Endelig var der lidt for meget blød hat over den og den havde ikke rigtigt noget sjæl.

Derfor var vi nødt til at kigge ud over Danmarks grænser og fandt ret hurtigt ud af at mobile.de var et godt valg. Her er en super søgefunktion, hvor man kan afgrænse søgningen med næsten alle parametre så man nemt kun får vist relevante vogne. Vores krav var:

  • I tyskland (Mobile.de dækker også andre lande)
  • 4 sengepladser
  • Brugt, max 5 år gammel. Så det første værditab var taget, men med en nyere moter i forhold til brændstofforbug (og dermed vægtafgift) og lavere risiko for reperationer.
  • max 6 meter (ikke et must men vi ønskede en vogn som var nem at køre og parkere, og vogne under 6 meter er som bonus billigere på færger og broer)
  • max 100.000 km, igen for at sikre mod for mange uforudsete udgifter
  • Toilet
  • en pris på max 60.000€, da SKAT jo også skulle have deres andel når først den kommer til Danmark.

Via dette link kan man nemt søge på alle disse ting på engelsk.
https://suchen.mobile.de/fahrzeuge/search.html?vc=Motorhome

Herefter er det bare at gå gennem resultaterne og finde ud af hvilke modeller der kunne passe ind. Vi fandt ret hurtigt ud af at en “Van” med pop-up tag var den bedste løsning for os i forhold til at få en lille og letkørt camper som stadig havde plads til os alle. Her var umiddelbart 2 muligheder, Hymer baseret på Fiat og Pössl som var baseret på Citroen. Morten har tidligere haft en Citroen og på baggrund af disse erfaringer var denne udelukket. Vi var desuden tidligere blevet anbefalet at købe en Fiat 2,3 eller 2,8 og da Hymer’ne kom med en Fiat 2,3 var valget let.

Så søgningen blev ændret til Hymer og “Van” og dette begrænsede antallet af annoncer. Via Mobile kan man “parkere” interessante annoncer så man nemt kan gå ind og se dem igen.

Det viste sig dog at de parkerede modeller hurtigt blev solgt, Corona´en havde også ramt Tyskland og havde boostet salget af autocampere. Vi nåede at skrive med 2 forskellige sælgere og begge autocampere var solgt få dage efter vi havde kontaktet dem.
En anden smart funktion på Mobile.de (og nej vi får ikke provision fra dem :-D) er at man kan gemme sin søgning og få en email når en ny annonce kommer som matcher.

Vi oprettede dette og en dag kom en mail med denne camper. Da vi så billederne var vi begge enige om at det var denne vi skulle have.

Sælgeren var et lille udlejningsfirma ved navn Vantopia som skulle have udskiftet deres 2 år gamle campere, og da de kun havde 5 stjernede anmeldelser på deres udlejning gav det os en god mavefornemmelse. Vi ringede til dem dagen efter annoncen var kommet på og aftalte at få en fremvisning via facetime. Efter 1 timers fremvisning var vi solgt og vi købte den på stedet.
Vi aftalte at de lavede et købsdokument på engelsk som vi fik tilsendt, og kom med rettelser til. Derefter underskrev vi begge det endelige dokument og vi overførte 10% af beløbet som sikkerhed. De tilbød uden ekstra beregning at levere den til os i Esbjerg og det sagde vi selvfølgelig ja tak til. Som en ekstra bonus (fandt vi ud af) er der 1 års garanti på hele camperen, både på motor og bodelen når man køber fra et tysk firma istedet for en privat person. De havde sikret sig ved at tegne 1 års ekstra garanti ved Fiat hvilket var super fint for os, da vi så kan få den reperaret ved en dansk Fiat forhandler hvis der skulle ske noget.
Bilen blev leveret i Esbjerg som aftalt. Vi mødtes ved en synshal hvor synsmanden, som vi kender og havde lavet en aftale med på forhånd, tjekkede at vi havde alle de dokumenter der var brug for, for at kunne indregistrere den og derefter gik vi sammen i vores bank og lavede en overførsel på de sidste 90% af beløbet. Ved at tage dem med i banken behøvede vi ikke lave en straksoverførsel da de jo stolede på os, herved sparede vi gebyret og fik også en bedre vekselkurs. Endelig købte vi kransekage og sandwich som vi spiste ved de Hvide mænd ved Esbjerg for at fejre handlen, inden de kørte retur til Tyskland.


Når man importerer bil/autocamper kan man udfylde en import erklæring og herefter må man køre på de tyske plader i 30 dage, se guiden herunder
https://skat.dk/SKAT.aspx?oid=2236520
Det kræver dog at at sælger accepterer at man fortsat har pladerne og at de fortsat har forsikring på den hvis der skulle ske et uheld. Igen var vi heldige idet der var tale om en udlejningsvogn og sælgerne var søde, så vi fik lov til at køre på deres plader og med deres forsikring mod at vi betalte den ekstra forsikringsperiode.
Vi kunne derfor selv køre camperen hjem og vise den frem til børn og bedsteforældre som ventede spændt. Dagen efter at vi modtog den, fik vi den toldsynet og synet så den må køre i Danmark. Vi har efterfølgende hørt at toldsyn ikke er nødvendigt for Autocampere, så det ville vi undersøge nærmere hvis vi skulle gøre det igen. Efter syn skal man selv søge om indregistrering i Danmark, så man får fastsat den danske afgift. Der er rigtig mange firmaer der tilbyder at fastsætte afgift for almindelige biler, men det er kun skat der kan fastsætte afgifter for autocampere. Så hvis du har travlt kan det være en god idé at undersøge hvor lang sagsbehandlingstiden er på det pågældende tidspunkt. Da vi ansøgte var sagsbehandlingstiden 5 uger og det har passet præcis med 5 uger på dag.
Da alle disse formaliter var foretaget var der ikke andet at gøre end at vente tålmodigt, så tålmodig som man nu kan være når man har et halvt års orlov der starter 4 uger efter ansøgningen var indsendt. Louise ringede ind til skat og forhørte sig et par gange og den sidste gang fik hun at vide at sagsbehandlingstiden var forlænget til 9 uger, så måtte vi lige trække vejret godt ned i maven og forberede os på at vi måske skulle holde på Fanø de første 5 uger inden vi kunne køre videre på danske plader. De gange vi talte med SKAT, både før ansøgningen og imens vi havde ansøgning inde hos dem, var de meget professionelle og hjælpsomme.
Vi fik heldigvis en mail efter præcis 5 uger med vores afgiftsfastsættelse, så nu skal vi bare vente på at den bliver synlig i systemet så vi kan hente vores nye plader hos FDM i Esbjerg, det bliver en fest dag.

Vores dejlige autocamper

Louisep

Vi er en familie på 4, far Morten, mor Louise, datter Sofie 6år og datter Julie 6år. Vi er på 6mdr. Orlov rundt i Danmark i vores autocamper “Campi Hygge”. Du kan se mere om vores rejse på Instagram soerensen.louise Når vi ikke er på orlov bor vi i lejlighed i Esbjerg. Julie og Sofie har indtil videre gået i børnehave og starter i skole når vi kommer hjem igen. Vi har længe haft planlagt at skulle på orlov, men planen var Australien og syd øst Asien, hvor Morten og Louise har rejst rundt med rygsæk før børn. Men som verden er nu har vi ændret planer et par gange, se mere om det i indlæg. Vi startede vores orlov på Fanø, det er jo også en ø 😉 og der har vi været de første 14 dage. Læs med og se mere om autocamperlivet som familie rundt i Danmark. Det skal lige siges at vi aldrig har ejet campingvogn eller autocamper tidligere, så alt er nyt for os og vi har en meget stejl læringskurve 🤩

20 Responses

  1. Hej, hvad blev totalpris incl moms og afgift? Vi overvejer samme nummer, men en helt ny virker næsten lige så billig. Så vi er i tvivl om mulig besparelse på 2 årig camper.

    • Hej Emil
      Vi gav 400.000 kr i Tyskland og 150.000kr så i alt 550.000 kr. men i forhold til de autocampere vi var ude og se på i Danmark, har vi fået meget mere for pengene ved at importere selv. Vær opmærksom på at ekstra udstyr hurtigt løber op. Mvh Louise

  2. Hej 🙂 Som jeg kan se det, må man køre på de tyske plader i DK i 30 dage, mens man venter. Ved I hvad reglerne er der efter? Må man gerne parkere bilen et sted (f.eks. hjemme i garagen) med de tyske plader mens man fortsat venter, eller skal den i princippet ud af landet igen? Det lyder til at i blev i DK 😀

    Vh Janneke

    • Hej Janneke
      Ja, man må køre i 30 dage på de Tyske plader i Danmark hvis man ansøger om det og printer ansøgningen ud. Derefter må man ikke køre mere i den, men gerne parkere den og vente på at man får brev fra Motorstyrelsen, betaler afgift og får sine danske plader 🙂 Jeg håber du kan bruge informationerne, ellers skriv endelig igen. Mvh Louise

  3. Hi Louise,
    I wanted to ask you where did you do toldsyn, and whether you had to supply COC documents for the camper? According to the SKAT people claim that autocamper do need to pass toldsyn before the evaluation.
    It is just that we have a similar issue. But our camper have been custom converted from the delivery van (by a small conversion company). So we only have COC for the original delivery vehicle. And the syn places that we contacted ask for both.

    • Hi Andrei
      I got my toldsyn in Esbjerg at FDM synshal, Spangsbjerg Møllevej 99, he is very nice and maybe he can help you out if you live near by Esbjerg.
      Hope for the best 🙂 Kind regards Louise

      • Hej Louisep
        Jeg har en Camperpå tyskeplader som jeg nu ønsker at få over på danske plader.
        Hvordan forholder det sig med gasinstallationen, skal den ændres til danske standarder ??
        Med venlig hilsen
        Jens Bonfils

        • Hej Jens
          Vores campervan er ny, så der er standarderne for gasinstallationerne de samme som i Tyskland. Vi fik papirene fra sælger om at gasinstallationerne lige var godkendt i Tyskland.
          Mvh Louise og Morten

  4. Hej Louisep.
    Tak for en meget brugbar beskrivelse .
    Jeg leder også efter en autocamper i Tyskland, men er lidt usikker på hvordan jeg får alle opl. til brug for beregningen af registreringsafgiften.
    Hvordan fastsatte I prisen på bodelen? Fremgår alle de andre krævede tekniske oplysninger , co2- udledning m.v., af diverse papirer på camperen?
    Mvh

    • Hej Bente
      Alt det er noget synsmanden indberetter når den toldsynes, så det der er vigtigt er at du får begge dele af registreringsattesten med fra sælger i Tyskland, så du kan få den omregistreret i Danmark. Så derefter er det ret enkelt 🙂 Jeg håber mit svar er brugbart, ellers må du spørge igen. Mvh Louise

  5. Hej Louisep
    Jeg har en camper på tyske plader som jeg nu ønsker at få på danske plader.
    Hele proceduren kender jeg idet jeg har indført en personbil, så jeg har blot et spørgsmål.
    Hvordan fik i gasinstallationen godkendt, måtte i ændre den fra tyske til danske standarder ?
    Mvh

    • Hej Jens
      Det var så lidt 🙂 Nej, det gjorde vi ikke. Tiden var knap og vi gik efter det Tyske marked, da der var ret mange biler hvis man var hurtig nok. Desuden har vi læst at de billigste campere købes i Tyskland og Holland, jeg ved dog ikke om dette holder vand 🙂
      Mvh Louise og Morten

  6. Hej Louise.

    Vil bruge jeres fremgangsmåde ved køb af autocamper i Tyskland 😊 har et spørgsmål vedr. afgift til SKAT i Danmark , bruger SKAT autocamper forhandler i Danmark til at komme frem til afgiften eller efter har de egne ansatte til dette.

    Mvh, Lars

    • Hej Lars
      SKAT i Danmark har egne ansatte til at lave beregningerne på autocampere og du skal nok regne med en langvarig proces. Kort tid efter at vi havde søgt vare sagsbehandlingstiden oppe på 9 uger. Pøj pøj med det og spørg endelig hvis du har brug for hjælp til noget.

      Mvh Louise

      • Tak for svar Louise, vender tilbage hvis jeg løber ind i problemer, skal lige finde en Van på mobile.de som passer til mit behov og den ventetid hos skat tager jeg som det kommer, bare jeg er klar inden foråret kommer😊mvh, Lars

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post comment