Delfintur ved Don Khon – 4000 Islands

Fra Pakse havde vi bestilt en minibus inkl båd til Don Khon til 65.000 kip. Da vi skulle afsted viste det sig imidlertid at være en almindelig bus, som traditionen tro blev fyldt til bristepunktet med passagerer og bagage. Hele midtergangen var fyldt med rygsække og til sidst kom der to stive Irere som også lige skulle på, og da der kun var 2 pladser tilbage på de bagerste sæder måtte de kravle hele vejen hen over kufferterne. Bussen kørte kl 8 Laos tid, hvilket var 9.05 på vores ure, så ikke noget nyt der.

Vi ankom til båden der både sejlede til Don Det som er en party-ø hvor alle med Beer Lao t-shirts og solbriller stod af og Don Khon som er en meget afslappet ø hvor vi havde besluttet at bo. På Tripadvisor havde vi set at der skulle være et sted som hed Sunset Paradise, vi spurgte den første vi mødte og han pegede til højre, vi troede selvfølgelig han vidste hvad han snakkede om, så vi gik til højre, der var en masse guesthouses og hoteller, men ingen Sunset paradise :-/ da vi nåede den sidste butik på hovedgaden sagde de at der ikke var flere guesthouses den vej, det troede vi på, for der så ret øde ud den vej. Vi vendte om og fandt et hyggeligt lille sted hvor vi fik frokost, der spurgte vi og han vidste hvor det var, falangstedet 🙂 (det er en franskmand som ejer det) vi skulle den helt anden vej og så bare ligeud hele vejen 🙂 vi gik den vej og fandt stedet, men der var lukket! Vi fandt ud af at han var taget ind til byen og der var ikke rigtig nogen som vidste hvornår han var tilbage, så vi besluttede at leje en bungalow lige ved siden af for en enkelt nat. Vi gav 50.000 kip for en nat (ca 35 kr), hvilket er en meget normal pris hernede. At man så kunne mærke samtlige fjedre i madrassen må man bare tage som en oplevelse.

Derefter lejede vi cykler (10.000 kip pr person) og kørte ned til enden af øen, over en række faldefærdige broer.

Pludselig var vi ved enden af øen med den smukkeste udsigt over en masse små øer og Cambodia i baggrunden. Det var delfinernes legeplads, og håbede vi kunne se delfinerne fra land, Louise så måske en eller også var det bare ønsketænkning. Efter vi havde stået der et stykke tid kom der en mand og spurgte om vi ville dele en båd med ham. Det havde vi ikke umiddelbart planer om da vi håbede at leje kajakker dagen efter. Vi kom dog til at snakke med ham, noget af det første han sagde var at han havde været på øen i 3 uger derefter sagde han med en langsom og monotom stemme “the Island really gets to you”….”it sloooowly gets under your skin”. Et øjeblik fik vi associationer til en lang række gyserfilm men efterfølgende fortalte at han boede i Kina hvor han arbejdede som skuespiller og havde en sprogskole. Det hørte en anden som stod ved siden af og han fortalte han var amerikaner men også boede i Kina hvor han underviste i engelsk. Ret sjovt da vi var de eneste 4 på havnen. Han fortalte også at han trænede kickboxing i Kina og havde fået 1000 dollars og en sjov bytur af den kinesiske mafia for at tilmelde sig og tabe en kamp med vilje. Vi snakkede lidt og blev til sidst enige om at tage ud en båd sammen selvom det det kun var skuespilleren som havde planlagt det fra starten.

Vi hoppede i en båd, som desværre fik motorfejl, lige da vi skulle til at afsted. Vi blev læsset over i en anden båd og sejlede afsted ud mod det dybeste sted, hvor delfinerne bor. Louise så den første delfin og det var ihvertfald ikke bare ønsketænkning. Vi sejlede lidt længere ud og så stoppede han motoren, da vi sad derude i total stilhed begynde delfinerne at komme frem omkring os, det var virkelig en fantastisk oplevelse, lige til at få kuldegysninger af. Der var så mange og de viste hele kroppen, hvilket ellers er yderst usædvanligt for Irrawady delfiner, som er noget mere sky end almindelige delfiner. De gav os det helt store show og vi kunne være blevet derude helt til mørkets frembrud, men vores bådchauffør skulle hjem :-/ vi fik dog lige den til dato smukkeste solnedgang over Mekong med på turen tilbage, det var en total magisk oplevelse og vi er SÅ glade for at vi tog afsted.

Efter vi kom i land kørte de to “kinesere” afsted på deres cykler mens Louise havde travlt med at løbe rundt om sig selv og tale i vildelse med sætninger som minimum indeholdt ordet delfin 2 gange. Da hun var faldet til ro tog vi også vores cykler og kort efter indhentede vi de andre som nok næppe kvalificerer sig til Tour de France. Louise fik sig en lang snak med Amerikaneren om træning og Crossfit mens Morten snakkede med skuespilleren som var overbevist om at grunden til delfinerne kom så tæt på var vores åbne hjerter. Desuden havde han også bemærket hvor glad Louise så ud til at være 🙂