Chiang Mai til Doi Intahnon på scooter

Vi er blevet helt vilde med frisk luft og at køre på scooter 🙂 derfor besluttede vi at leje en scooter torsdag d. 28.3. og køre en tur til Thailands højeste bjerg, det er 2565m og ligger kun 65 km fra Chiang Mai.

PM-10 indekset (som viser hvor meget smog der er i luften) i Chiang Mai by har oversteget 200 mens vi har været her, i Europa betegnes et PM-10 index over 50 som en alvorlig forureningskatastrofe…det går de ikke så meget op i i Thailand. Vi trængte imidlertid til at få renset lungerne med noget frisk bjergluft.

Vi lejede den samme scooter som vi kørte til Pai på og afsted det gik, de første 65 km er på hovedvej, det er ret kedeligt, men til gengæld kan man køre stærkt 🙂 efter ca. 65 km kører man fra hovedvejen på vej 1009 op mod nationalparken. Efter et lille stykke ad den vej skal man betale 200 bath pr. person og 20 bath for scooteren for at komme ind i nationalparken. Herefter gik det stejlt opad og vejen er snoet, men asfalten er ret god, så det er ikke noget problem.

Da vi har kørt et godt stykke deropad kom vi til en lille by og et foodcourt (4 restauranter under samme tag) hvor vi holdt ind og spiste frokost. Her havde de en lidt alternativ ATM, men en meget praktisk løsning når det er langt ude på landet.

Da vi havde spist fik Louise lov til at prøve scooteren mens Morten slog korsets tegn, bad en lille bøn til Budda og forsøgte at huske det thailandske nummer til alarmcentralen. Hun tog først en lille tur alene så hun kunne få en fornemmelse af den. Imens stod der en thai dreng på omkring 5 år og kiggede da hun med lidt begyndervanskeligheder kommer igang og han så ud som om han morede sig 🙂 I Thailand bliver man nærmest født på en scooter og lige så snart man kan nå pedalerne kører man selv på en, så det har været god underholdning for ham 🙂

Efter en lille tur alene tør Morten godt hoppe bagpå og det går med fuld fart mod toppen af bjerget.

Vi når dog op til toppen hvor der er lidt køligere, hvilket er rigtig dejligt! Men det skønneste er dog den friske luft og duften af nåletræer. På toppen er der en kongegravplads, en militærbase (som ved nærmere eftersyn viste sig sig at være en vejrstation), lidt turist tam-tam og nogle trekking stier.

Ved det højeste punkt var der også lidt andre turister der gerne ville have et billede og fik selvfølgelig taget et retur.

Vi valgte dog bare at slappe af og nyde kulden og den friske luft. Faktisk blev det til en lille lur for Mortens vedkommende 🙂 på græsset foran turistbiksen, det var godt at slappe lidt af og få frisk luft!

Da vi sad der og nød det kom der en vagt og spurgte om vi kunne læse nogen pas oplysninger for ham. Det viste sig at der var et ukrainsk par som havde glemt deres taske med pas i deroppe, så Louise fik forklaret vagterne at det var et pas fra Ukraine og hvad han hed. Hun kunne også huske selskabet de var en del af, så hun forklarede på bedste vis hvordan deres guide så ud (en ældre herre med stok, vest med frynser og kasket) og at de kørte i en sølvgrå minivan, som var kørt ned ad bjerget igen. Da vi havde gået lidt rundt og kigget, så vi at minivanen kom retur og pas og ejermænd blev genforenet, de drenge som havde afleveret tasken fik endda en findeløn 🙂

Da vi kom ned til stedet hvor vi havde spist frokost kørte vi lidt rundt og kiggede efter et sted at overnatte, det første sted vi spurgte var alt optaget. Så vi kørte over på …….., hvor de havde en hytte der var ledig, Louise var nærmest tilbage i sine spejderdage og Morten hyggede sig meget med at spule horden af myrer ned fra væggen i badeværelset 🙂 Da vi satte os på sengen var vi lige ved at brække halebenet! Det var en halmmadras!! Og den var mega hård, men heldigvis har vi begge haft futonseng og vi kan sove overalt, så det var ikke noget problem 🙂

Vi vågnede friske og udhvilede og gik over for at spise morgenmad, det var den sædvanlige æg, brød, marmelade (som ikke har set skyggen af et bær) og kaffe. Vi blev mætte og besluttede os for at gå en tur i den stadig friske luft, inden da købte Morten blomster til Louise af en lille dreng som solgte dem et bundt for 10 bath (2 kr) det var den samme dreng som havde stået og grinet da Louise skulle prøve scooteren første gang…det synes Morten åbenbart han skulle belønnes for 🙂

Vi gik en tur rundt i landsbyen som var fyldt med drivhuse hvor de dyrkede blomster og grøntsager. Der var også et mindre vandfald og en masse mennesker, hunde, høns og andre dyr. Det var meget hyggeligt at gå rundt, så får man set tingene på en anden måde end fra en scooter.

Derefter pakkede vi vores ting og kørte nedad igen, med Louise som styrmand og det gik lidt hurtigere end det gjorde opad 😉 vi stod af scooteren et par gange for at nyde udsigten og tage billeder, de bliver bare aldrig så gode som oplevelsen af at stå der og se det hele selv. Da vi var kommet et stykke nedad var der pludselig en kæmpe sort slange på vejen foran os, den første vi har set på turen, den var så hurtigt væk at vi ikke nåede at identificere den, men den var omkring 1,5m lang. Lige efter kørte vi ind og så et stort og flot vandfald, der drak vi også en lækker kop ice latte med det obligatoriske kondenserede mælk.

Efter at have siddet og hygget os og kigget på turister, vendte næsen mod Chiang Mai igen. Turen ned og ud til vores hotel gik let og smertefrit, vi købte en maske lige da vi kom ned på hovedvejen og det var rigtig skønt. Det skulle vi have gjort helt tilbage da luften begyndte at blive dårlig i Chiang Mai, så en anbefaling til andre som er i Chiang Mai på samme årstid, køb en maske med det samme når I synes luften bliver dårlig.