Rejsen fra Don Khon til Phnom Penh
Vi rejste fra Don Khon kl.8 om morgenen og for en gangs skyld var båden ret punktlig.
Vi blev sejlet til fastlandet og fulgt op til visamanden. Hvor vi fik diverse udrejse + indrejse + visa ansøgningsblanketter, når vi havde udfyldt dem skulle vi aflevere det og vores pas til visamanden sammen med 30 $ pr person, så mange dollars havde vi ikke, men vi havde nogen kip vi gerne ville af med. Så vi betalte delvis med kip 450.000 kip og 10 dollars, det var ok, vi fik en god dollarkurs men en elendig kip kurs.
Vi bliver dog aldrig rigtig fan af det der med at aflevere vores pas til en fremmed mand. Men det er gået godt indtil videre 🙂
For en sikkerheds skyld er vi dog begyndt at tage et billede af manden vi giver vores pas til
Nu er kl.11.30 og vi sidder ved grænsen og venter på at få vores pas tilbage, vores rejse skulle tage 11 timer og 30 minutter, men nu må vi se! Cambodia er ikke bedre end Laos hvad præcision angår 🙂 bare vi ankommer iaften, for vi har booket hotel.
Kl.13.15 ankom vi til Stungtreng, som mest af alt lignede et vejkryds og lidt huse, en del stod af her, for at rejse videre ud i junglen. Vi blev siddende og bussen kørte ret hurtigt videre.
Vores rejse var med en estimeret rejsetid på 11 timer og 30 minutter, så vi skulle være i Phnom Penh kl. 19.30, det holdt så ikke! Det havde vi nu heller ikke regnet med, det er jo Laos og Cambodia 🙂 hvad vi ikke lige havde regnet med var at meget af vejen bestod af sand…ret mærkeligt da Phnom Penh trods alt er en ret stor by og landets hovedstad. Vi ankom til Phnom Penh bus station kl. 22.30, så “kun” 3 timers forsinkelse, det er faktisk nærmest til tiden her 🙂 vi nåede nærmest ikke at stige ud af bussen inden der stod diverse mænd som ville transportere os i deres tuk tuk, vi valgte dog at gå lidt væk og selv fange en tuk tuk, da vi blev snydt sidst vi ankom til Cambodia og havde lært lektien. Vi fandt en sød chauffør, som vidste hvor vores hotel var og vi kom sikkert frem og fik chekket ind. Derefter var det ud og finde en ATM og få hævet nogen penge og så på det gadekøkken med flest mennesker, vi fik nudler og kold te for 3 US dollars for os begge og så var det hjem på hotellet og sove. Man bliver ikke ligefrem frisk af at sidde i en bus i 14 timer og 30 minutter så sengen så meget indbydende ud 🙂
Rart og se det stadig kører for jer! Godt at høre om alle måltiderne osse, det er som bekendt ret vigtigt, når man bevæger sig lidt!
Det må egentlig være lidt underligt for Louise at se sig selv som en “gigant blandt dværge”, de er små og vævre derovre på de kanter!
Får I stadig lært noget crossfit og kettlebells til de lokale, eller er det kun når I støder på et gym/center?
Anyways, vi bliver stadig holdt i kort snor af Michael, der efterhånden kører det øvede hold som en underafdeling af Esbjerg Hurricanes. “Ik’ gi’ op! Det er de sidste sekunder der tæller, bliv ved…..”
Hyg jer fortsat og gi’ den én på opleveren!
Kh.
Tom (FDK)