Porre jordskokkesuppe paleo opskrift

Jeg havde fået ret mange porrer fra Aarstiderne og porre er ikke lige min favorit grøntsag. Jeg ville gerne lave en suppe til familie paleo middag, så jeg prøvede mig lidt frem hvilket blev vellykket.

400g jordskokker
1/2 liter kyllingefond (hjemmelavet)
8 porrer
1 stort løg
25g smør
Ca. 2 dl piskefløde
Lidt salt og peber
Vand

Jordskokker skrælles, løg og porrer renses og alle grøntsager snittes i stykker, smør smeltes i en stor gryde og grøntsager steges let heri uden at de bliver brune. Kyllingefond tilsættes og der fyldes på med vand til grøntsagerne akkurat er dækket, det småsimrer i 15-20 minutter.

Derefter blendes det med en stavblender, pas på det ikke sprøjter på hænderne! Det sættes på kogepladen igen og der tilsættes fløde, det smages til med salt og peber.

Vi serverer suppen med rejer til, det smagte super godt 🙂

20121126-180723.jpg

Louisep

Vi er en familie på 4, far Morten, mor Louise, datter Sofie 6år og datter Julie 6år. Vi er på 6mdr. Orlov rundt i Danmark i vores autocamper “Campi Hygge”. Når vi ikke er på orlov bor vi i lejlighed i Esbjerg. Julie og Sofie har indtil videre gået i børnehave og starter i skole når vi kommer hjem igen. Vi har længe haft planlagt at skulle på orlov, men planen var Australien og syd øst Asien, hvor Morten og Louise har rejst rundt med rygsæk før børn. Men som verden er nu har vi ændret planer et par gange, se mere om det i indlæg. Vi startede vores orlov på Fanø, det er jo også en ø 😉 og der har vi været de første 14 dage. Læs med og se mere om autocamperlivet som familie rundt i Danmark. Det skal lige siges at vi aldrig har ejet campingvogn eller autocamper tidligere, så alt er nyt for os og vi har en meget stejl læringskurve 🤩

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post comment