Cebu City og folkefest

D.6.4. Da vi vågnede fra vores lur var vi sultne og ville ud og kigge på byen. Vi gik ud og fandt hurtigt ud af at det ikke var turistkvarteret vi var endt i, da alle gloede og vinkede og sagde hello. Ud over at det ikke var turistkvarter, var det vist heller ikke den pæneste del af byen, men det har vi jo prøvet før 🙂

Cebu centrum

Vi fandt et stormagasin, hvor man blev visiteret af en vagt med et maskingevær inden man kom ind. Vi gik rundt og kiggede lidt og fandt foodcourt hvor vi fik grillet kylling og ris i julehjerter. Der var omkring 30 forskellige steder man kunne købe mad og drikkevarer, men de eneste to steder hvor der konstant var kø var ved Dunkin Donuts og McDonalds. Og det de købte var sodavand med sundaeis i, meget sundt og nærende. Efter at havde spist gik vi ud for at kigge efter en ny bikini til Louise og badeshorts til Morten, vi fandt et par fine selvlysende badebukser til Morten, så han ikke bliver væk når han leger i vandkanten (Citat: Michael Holte :-))

Der var et supermarked i kælderen, hvor vi også lige var nede, der var vildt mange varer og sindssygt mange mennesker! Så vi gik ud igen, men det var sjovt at se, der var meget lavt til loftet, hvis man var 2 m høj var det lige før man kunne slå hovedet mod loftet.

Da vi kom ud gik vi lidt rundt i kvarteret, der var mange mennesker overalt på gaden, mange af dem så ud som om de bare sad der og kiggede. Der var også mange børn som tiggede efter mad, det var tydeligt at der var mange fattige mennesker som havde svært ved at klare sig og få mad hver dag. Der var en lille gruppe børn på 4 som tiggede, vi blev enige om at købe noget mad til dem, så vi fandt et sted og købte grillet kylling og ris til et fest måltid, vi gik tilbage til børnene og gav dem maden, som de blev utroligt glade for, det er jo bare en dråbe i havet, men de fire fik en god dag og blev mætte 🙂

Vi gik videre rundt og kiggede på byen, efter et stykke tid fandt vi en kirke som taxi chaufføren havde fortalt om, den første katolske kirke i Cebu, der var gudstjeneste og kirken var propfyldt, det er tydeligt at der er mange meget troende på Filipinerne, hvilket vi også har set i de andre lande, særligt i de fattigste lande har religionen været meget synlig.

Kirke i Ceby City

Der var også andre hvide mennesker og så var der også sælgere som ville sælge turistgejl, vi hoppede dog ikke på andet end tørret mango, som desværre var tilsat store mængder sukker, men det smagte nu godt alligevel 🙂 vi satte os på en bænk og kiggede på folk, hvilket altid er en sjov beskæftigelse, efter et stykke tid gik vi videre og endte i et valgoptog. Louise havde grøn trøje på, hvilket var den helt rigtige farve, heldigt nok! Alle virkede super glade og feststemte og vi fandt ud af at der var et stort valgmøde med nogen kendte sangere. Vi fulgte med på ruten, som endte i byens park.

Valgkampagne i Cebu

Valgkampagne i Cebu

Efter at have vurderet stemningen gik vi med ind i parken, der var kun feststemte mennesker som dansede og huggede sig og så synes de det var vildt sjovt med sådan to hvide mennesker 🙂 vi satte os ned på græsset og kiggede, der var nogen børn som lavede vejrmøller og stod på hænder, desværre var Louises hænder helt ødelagt fra træningen i Bangkok, så vi kunne ikke være med. Da Morten gik hen for at tage billeder af scenen, kom ungerne hen til Louise og begyndte at snakke, de ældste kunne lidt engelsk. De fortalte hvad de hed og hvor gamle de var og spurgte hvor vi kom fra og hvad vi hed, de var søde og sjove og en af pigerne kom slæbene med sin lillesøster som også lige skulle vises frem 🙂

Louise med diverse unger

Det var hårdt at feste, og vi blev sultne af det, så vi fandt et sted at spise, endnu engang blev det til ris og grillet kylling, hvilket vi efterhånden troede var nationalretten. Efter maden gik vi hjem mod hotellet, da vi kom ud i vores kvarter var der mange som sov på gaden, men det virkede nu ikke som et farligt sted at være, da der stadig var mange mennesker som gik rundt. Vi har også vænnet os til ikke at have kamera, telefon og andre værdigenstande fremme og efter 4 måneder i det samme tøj ligner vi efterhånden også mere de hjemløse end de øvrige turister.

asien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post comment