Lynstegt squash og broccolisalat med tomat på toppen
1 squash
1 broccolihoved
4 små eller 2 store tomater
1/2 citron
1 lille løg
Koldpresset olivenolie
Salt
Squash og broccoli rengøres og squash skæres i 1 cm skiver, broccolien skæres i grove buketter ned gennem stokken. Broccolien hældes på en opvarmet pande med olivenolie.
Imens laves tomattoppingen, tomaterne skæres i tern og løget rives eller hakkes fint, her i huset rives løg altid fint, da ingen af os er vilde med det 🙂 citronskallen rives fint og citronen presses, saften blandes med olivenolie og salt efter smag. Det hele blandes med tomaterne som moses yderligere.
Squashen hældes på panden sammen med broccolien til begge dele er gyldent og let sprødt, så tages det af og anrettes med tomat på toppen.
Det er en lækker sideret til mange forskellige slags kød, vi spiste det sammen med en god hestebøf og spidskålssalat.