Hvordan får man en god oplevelse med børn ude i kulden?

Last modified date

Comments: 0

Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlige klær, Citat: Min mor.

Nok tøj er et nødvendigt udgangspunkt i vintermånederne har vi altid uldundertøj på alle mand. Til ungerne har vi brugt Dilling uld siden de var babyer. Dilling et dansk firma som lægger vægt på bæredygtighed og kvalitet. Om sommeren har børnene kortærmede uldundertrøjer på, hvis det er en helt normal dansk sommer.

Nå tilbage til vinterpåklædning ️:-)

Lag på lag

Lag på lag fungerer super godt, desuden er luften i uldlaget medvirkende til at holde på varmen, hvis der er et vindtæt lag udenpå. Samtidig kan man med lag på lag have tøj til alle temperaturer, så hvis du får det for varmt kan du bare tage et lag af.

Vores påklædning

Her er en beskrivelse af hvordan vi klæder os på lige nu i den danske kulde som er ca.0-14 graders frost.

-Langærmet uld underbukser
-Langærmet uld undertrøje
-Uld strømper, ikke hjemmestrikkede inderst
-Almindeligt tøj, leggings og kjole har pigerne oftest på
-Flyverdragt til børnene, vi voksne har skibukser og jakke
-Elefanthue til børnene, jeg har en buff om ørene og en uld hue udenover, Morten har en uldhue og hvis det blæser hætten udenpå
-Luffer, vi har alle mand fundet ud af at luffer er meget dejlige og holder hænderne mere varme end handsker hvor fingrene er hver for sig
-Gode vandtætte støvler, begge piger har Ecco og vi har Lowa goretex allesammen og der er plads til en ekstra ulden sok når det er rigtig koldt

Når det blæser rigtig meget og er ekstra koldt har pigerne en ekstra tyk uldtrøje på under flyverdragten, HomeMade by mormor, det har faktisk betydet at vi nærmest ikke har haft nogen børn der ville ind på grund af kulde 🥶

Til kinderne bruger vi Dermalogica “barrier repair” som er mega lækker og sørger for at vi ikke får frostkinder trods en dansk vinter der minder mere om Norge end Danmark. 

Dermalogica Barrier Repair (30ml) i gruppen Hudpleje / Fugtgivende creme / Dagcreme hos Bangerhead.dk (B027506)

Når vi har fået alt tøjet på kan vi sagtens være ude og nyde vejret i mange timer.

Vinterstøvler
I forhold til voksen støvler fik vi super god vejledning i Spejdersport, der fik vi blandt andet at vide at det er vigtigt at købe støvlerne store nok, gerne 1½ numre for store til voksne. Både for at kunne have ekstra varme sokker om vinteren, men også for at have plads nok til fødderne hvis vi skal ud på længere vandreture, hvor fødderne hæver og man kan miste sine negle på tæerne i værste tilfælde.

Uldundertøj
Uldundertøj fås i forskellige tykkelser, og kvaliteter, vi går altid efter 100% merino uld, da det føles mest blødt mod huden og vi oplever ikke at det kradser. Desuden kan merinould rense sig selv, så du kan bare ligge det ud i sneen, hvis det trænger til vask kan du gnubbe sne ind i tøjet og lade det ligge ude i ca.30min, derefter skal det ind og tørre.

Uldundertøj måles i gram/m2 og feks 235g/m2 kan holde dig varm mellem +5 til -50grader, så det skulle gerne kunne klare en dansk vinter 

God fornøjelse 🙂

Louisep

Vi er en familie på 4, far Morten, mor Louise, datter Sofie 6år og datter Julie 6år. Vi er på 6mdr. Orlov rundt i Danmark i vores autocamper “Campi Hygge”. Du kan se mere om vores rejse på Instagram soerensen.louise Når vi ikke er på orlov bor vi i lejlighed i Esbjerg. Julie og Sofie har indtil videre gået i børnehave og starter i skole når vi kommer hjem igen. Vi har længe haft planlagt at skulle på orlov, men planen var Australien og syd øst Asien, hvor Morten og Louise har rejst rundt med rygsæk før børn. Men som verden er nu har vi ændret planer et par gange, se mere om det i indlæg. Vi startede vores orlov på Fanø, det er jo også en ø 😉 og der har vi været de første 14 dage. Læs med og se mere om autocamperlivet som familie rundt i Danmark. Det skal lige siges at vi aldrig har ejet campingvogn eller autocamper tidligere, så alt er nyt for os og vi har en meget stejl læringskurve 🤩

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post comment