De store oplevelser er lige foran dig

Last modified date

Comments: 0

Store oplevelser behøver ikke at være langt væk, det gælder både med og uden børn. Men især børnenes måde at opleve verden på, kan vi lære meget af som voksne. De er tilstede i nuet og oplever det der er lige foran dem.

Nogen gange går vi på legepladsen lige i nærheden af hvor vi bor, der kan sansegyngen hurtigt blive til en cirkusprinsesse arena, hvor man kan lave seje tricks, eller man kan være Pippi og Hr. Nielsson der kravler rundt og laver ballade.

På legepladsen er der også nogen høns der skal fodres og så er det jo en god idé at være god til at kende forskel på mælkebøtter og brændenælder. Generelt er dyr utroligt spændende og finder man en regnorm i en vandpyt skal den selvfølgelig reddes og holdes lidt i hånden, til den begynder at sprælle lidt for meget, så kan den godt få lov at blive sat ned i græsset igen.

Et af højdepunkterne på de daglige gå ture, om det er på vej i børnehaven eller tur i skoven, er at studere hundelorte og snakke om hvor store de er og at de er ulækre og at man ikke må røre ved dem 🙂 heldigvis har de da fået lært det!!

Måske kunne vi voksne få en sjovere hverdag, hvis vi beholdt “børnebrillerne” på bare engang imellem i vores fortravlede hverdag.
Hvad er dit sidste hverdagseventyr? 🙂

Louisep

Vi er en familie på 4, far Morten, mor Louise, datter Sofie 6år og datter Julie 6år. Vi er på 6mdr. Orlov rundt i Danmark i vores autocamper “Campi Hygge”. Når vi ikke er på orlov bor vi i lejlighed i Esbjerg. Julie og Sofie har indtil videre gået i børnehave og starter i skole når vi kommer hjem igen. Vi har længe haft planlagt at skulle på orlov, men planen var Australien og syd øst Asien, hvor Morten og Louise har rejst rundt med rygsæk før børn. Men som verden er nu har vi ændret planer et par gange, se mere om det i indlæg. Vi startede vores orlov på Fanø, det er jo også en ø 😉 og der har vi været de første 14 dage. Læs med og se mere om autocamperlivet som familie rundt i Danmark. Det skal lige siges at vi aldrig har ejet campingvogn eller autocamper tidligere, så alt er nyt for os og vi har en meget stejl læringskurve 🤩

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post comment