CrossFit i Asien – Firecity – Singapore
Vi var på et enkelt besøg i Fire City i Singapore, det er en hyggelig lille box, som ligger få minutters gang væk fra en metrostation, så den er let at komme til. Vi var der til en middags WOD og der var kun en pilot fra USA, min kæreste og jeg til WOD. Derfor er det lidt svært at sige noget om miljøet i boxen og hvordan stemningen er normalt, så jeg vil fortælle hvordan vores oplevelse af besøget var.
Vi blev taget godt imod af Sam som var vores underviser og ham jeg havde mailet med om vores besøg. Inden WOD skulle vi udfylde et skema om at vores helbred var godt og at vi havde en fysisk form som tillod os at deltage i så anstrengende en aktivitet som CrossFit også videre. Da vi havde udfyldt det alle tre gik igang med træningen, som den dag bestod af opvarmning, skilltræning og WOD.
Opvarmning:
1000 meter roning
2 runder
4 chest to bar
8 toes to bar
12 kipping pullup
Så var vi ligesom igang med skuldrene!! Lige voldsomt nok efter min smag, de 1000 meter roning var fine, men jeg synes der var alt for meget lige på og hårdt over den resterende del af opvarmningen.
Skilltræningen bestod af clean, hvor vi selv satte vægten og arbejdede os op mod vores 5 RM max. Sam var super dygtig til at rette teknik og se hvor det var der skulle sættes ind i forhold til at opnå en bedre teknik.
Workouten var:
5 runder
50 DU’s unbroken, vi fik dog lov at skalere DU’s til et tal der var realistisk for en selv, så man stadig blev presset.
12 Medball clean
12 Hand release pushups
Jeg valgte at tage 20 DU’s, hvilket var ret mange unbroken for mig på det tidspunkt. Den første runde var et mareridt for mig! Jeg trådte i tovet hele tiden, men startede op påny uden at blive for irriteret, for så bliver det umuligt for mig at lave DU’s. Det kender de fleste af jer garanteret godt at hvis man kommer dertil hvor man har lyst til at kyle tovet i hovedet på træneren, så er det sjældent at de næste DU’s sidder lige i skabet 🙂 så keep calm – stay focused.
Det var en god WOD, hvor vi alle blev presset. Sam var god til at heppe og komme med opmuntrende bemærkninger.
Det kostede 35 Singapore dollars for drop in fee (155kr) hvilket jeg synes er lidt dyrt, men vi fik noget for pengene, da vores “time” varede 1 1/2 time.
Boxen er i et lille aflangt lokale hvor der var plads til omkring 10 personer af gangen. Der var pull-up racks, udstyr til olympisk vægtløftning (dog manglede der små skiver, de mindste skriver var 5 kg hvilket er et ret stort spring), kettlebells, speedropes, romaskiner og wallballs. Udendørs var der en pullup rack, store dæk og lige nede af vejen en park, som blev flittigt brugt.