Anmeldelse af EATLOW
EATLOW er en ny take away restaurant i Aalborg, med fokus på kvalitet og “rigtig” mad bygget op som en hurtig fast food biks.
Deres koncept er bygget op på den måde at de har forskellige “salater” i disken og disse salater har forskellige farver alt efter hvilken pris de har. Salater er måske ikke det helt rigtige ord, for der er bestemt ingen slatne salatblade i dem, men derimod friske sprøde grøntsager i massevis.
Man kan vælge om man vil have den billige løsning, eller om man vil have det man har lyst til – jeg valgte den sidste løsning 🙂 ud over det lækre udvalg i disken, har de også burgere og sandwich. Min kæreste valgte en burger med 200g angus oksekød til 75,-kr burgeren er lavet i en lækker protein bolle, med lidt af det grønne og det er det! Han synes den smagte meget lækkert og mættede godt.
Jeg valgte som sagt lidt forskelligt fra disken, det blev til en sød kartoffel salat med feta og forårsløg, en rødkålssalat med appelsin og granatæble, hvidkålssalat med abrikoser og cashewnødder, udhulede agurker med laksesalat og sidst men ikke mindst fyldt avocado med pinjekerner, agurk og granatæble. Mums det var virkelig lækkert, hele omgangen løb op i 82,50kr og der var meget mad.
EATLOW går op i gode råvarer, derfor er det øko kylling, bæredygtig certificeret laks og så mange lokale råvarer som muligt. Desuden er blandt andet mælk og kaffe også økologisk. Alt er lavet fra bunden og der er meget fokus på protein, dog uden at gå helt over gevind, der er stadig masser af lækre kulhydrater, de kulhydratkilder man kan få er bare valgt med omtanke. Den dag vi var der var det sød kartoffelmos og diverse lækre ‘salater’, et par stykker af dem med quiñoa i.
Det er også muligt at spise paleo, det handler bare om at vælge de ‘salater’ i disken der er paleo og så er det også muligt at vælge kylling, kalv eller laks til.
Ud over al den lækre mad, kan man også få smoothies i diverse varianter med og uden proteinpulver, det prøvede vi ikke denne gang, da der ikke var plads til mere i maven efter indtaget af den lækre bakke mad, men måske bliver der plads næste gang 🙂 for det er bestemt ikke sidste gang vi besøger EATLOW. Jeg glæder mig allerede til næste besøg i Aalborg, du kan se mere på deres egen hjemmeside her.
Det er også muligt at spise paleo, det handler bare om at vælge de ‘salater’ i disken der er paleo og så er det også muligt at vælge kylling, kalv eller laks til.
Det har du helt ret i, lækkert, sundt og let alternativ til andet fast food 🙂
Mvh Louise