Phnom Penh

Er hovedstaden i Cambodia, der bor estimeret 2.2 millioner mennesker. Der bor nok ca. det dobbelte i praksis! Der bor folk overalt også rigtig mange på gaden. De første dage vi var i byen var der kæmpe ceremoni på grund af den gamle konges død, han døde i oktober, men ceremonien blev afholdt fra d. 1.2. Vi kom til byen d.3.2. Det betød at rigtig meget af byen var lukket af for trafik, nogen gange var det al trafik, andre gange var det kun for motoriseret trafik, men det gjorde ihvertfald vores rejse dertil anderledes end det ville have været på et andet tidspunkt i løbet af året. Der var pakket men mennesker i gaderne, langt de fleste af dem i sort og hvidt, med billeder af kongen i alle afskygninger.

Det var ret mærkeligt at opleve, folk sad og stod på gaden og det virkede som om de ventede på noget, første gang vi så det stillede vi os op og tænkte at der da snart måtte komme noget forbi, men der skete intet! Så vi begyndte at gå rundt, efter et par dage fandt vi ud af at det blandt andet var sådan de hædrede kongen.

Vi ville leje cykler for at komme rundt og se mere af byen end det er muligt på gåben 🙂 Det viste sig at være mere vanskeligt end som så! I Siam Reap var der cykeludlejning på hvert et gadehjørne, det var bestemt ikke tilfældet i Phnom Penh. Vi spurgte på vores hotel men de vidste ikke rigtigt hvor vi skulle gå hen, så vi startede bare med at gå ud og kigge på byen. Vi endte med at gå ret meget og det var en meget varm dag, GPS’en (Louise) var ikke helt opdateret med Phnom Penh bykortet, så vi vandrede sådan bare rundt og gik vist nok lidt i ring 🙂 men pyt, vi fik set en masse og endte på en meget lokal café hvor der ikke var nogen som forstod engelsk, vi fik dog forklaret at vi gerne ville have is kaffe, det der med ingen sukker den forstod de ikke rigtigt! Og så fik vi også en kande iste oveni, alt sammen for 1,5 $. Derefter besluttede vi os for at tage en tuk-tuk, for vi havde faktisk ikke den fjerneste idé om hvor vi befandt os 🙂 vi fik fat i en tuk-tuk og blev kørt til det russiske marked. Det er et marked som så mange andre i Cambodia, en masse turist ting i en afdeling og mad og skruer, søm og hvad man ellers har brug for i en anden afdeling 🙂

Dagen efter lykkedes det os at finde udlejningscykler og vi kunne komme lidt lettere rundt. Vi cyklede rundt i centrum og kiggede på diverse markeder, monumenter og alle de mennesker der var samlet for at hædre kongen, det var virkelig fascinerende med alle de mennesker der var samlet, som en stor picnic i gaderne.

Om aftenen da vi cyklede hjem til hotellet kørte vi lige da alle andre også havde besluttet sig for at ville hjem, så vi endte i et total trafikkaos af tuk-tuk’er, politimotorcykler, biler, scootere og os på cykel 🙂 Det gode var at de andre ikke kørte så stærkt. Lige i den situation ville vi gerne have haft et Hero Pro på hovedet, så vi kunne have vist jer hvor crazy det er i virkeligheden! Vi kom sikkert hjem til hotellet efter en lille omvej på et uvist antal kilometer (Morten skulle prøve det der med at finde vej ;-)) vores cykler kom i vagtmandens varetægt og vi gik i seng. Dagen efter havde vi besluttet os for at cykle ud til Killing field, den historie kan du læse meget mere om i et andet indlæg.

De første dage boede vi på et hotel udenfor centrum, men da vi besluttede os for at blive i Phnom Penh nogen flere dage, flyttede vi ind i centrum. Vi havde ellers snakket om at tage til Ho Chi Minh, men da det viste sig at Crossfit boxen var lukket på grund af kinesisk nytår og vi skrev til Leith (en vi mødte i Chiang Mai) og spurgte om det var en god idé at tage til byen, sagde hun at de fleste ville tilbringe tid sammen med familie og der ikke ville ske noget særligt og rigtig meget ville være lukket og hotellerne ville være meget dyrere. Så vi blev i Phnom Penh og fik oplevet noget mere der.

Vi fik set kickboxing, der var gratis entre og det var hos et af tv selskaberne, så det blev optaget og vist live samtidig. Det var en sjov og meget lokal ting, vi havde fundet det på nettet og fandt en tuk-tuk chauffør som vidste hvor det var (efter at have spurgt en ven).

Vi brugte også noget tid på at træne, på det olympiske stadion er der en vægtløfterklub, som også har et træningslokale, det er gammelt udstyr, men de har både rigtige stænger, vægtskiver og squatstativ! Hvad mere har man brug for 🙂 En dag skulle vi på toilet mens vi var derude, det var ude bagved og der lå en hund som ikke var videre fornøjet over at blive forstyrret. Men det mest specielle var dog at der boede flere mennesker i det der var bygget som omklædningsrum, der var indrettet en bolig, med tv og madras og så videre. Ud over det mærkværdige i det, var det et fint sted at træne og det kostede kun 1 dollar for os begge to pr. gang. (5,5 danske kroner).

Da vi kom ind til byen og bo blev det meget mere tydeligt hvor mange fattige der er i byen, folk bor overalt på gaden hvor der er en lille krog eller et halvtag eller simpelthen bare direkte på gaden. Nogen er så heldige at have en hængekøje som de hænger op og sove i. Det var hjerteskærende og hårdt at se børn på gaden sent om aftenen rode i skrald…der er så meget fattigdom at det er svært at forstå! Og det hjælper jo ikke at give en tigger noget for der er 1000 vis af andre rundt om det næste hjørne. Heldigvis er det ikke bare elendighed, vi mødte nogen unge mennesker med mod på livet. En dag vi var nede og øve os i at gå på hænder på en plet græs, kom 2 unge mænd og snakkede med os, den ene havde mange positive visioner for sit land og han sagde at om 10 år var han leder af landet og alt så anderledes ud. Han var meget overbevisende og vi håber meget at der er mange andre med samme kampgejst og engagement som ham! Så skal landet nok få rejst sig igen og blive genopbygget på en god og konstruktiv måde.

Det er utroligt hvor lidt vi hører om fattigdommen i Asien, for den er meget nærværende når man er her. På trods af al denne elendighed er de meget smilende og imødekommende og vi har på intet tidspunkt været bange for at gå på gaden i mørke. Så rejs endelig herover og støt landets økonomi ved at lægge nogen penge i landet som turist. Få vasket dit tøj hos en lokal, spis på små lokale restauranter og køb nogen lokale ting, de producerer mange fine og ikke turistede ting.

Phnom Penh er en by i rivende udvikling, der er byggerier mange steder og det skulle ikke undre os hvis det bliver en populær turistby/land indenfor nær fremtid, de har også kyst og dejlige strande og så er alt billigt 🙂

Efter at have været i Phnom Penh i 7 dage var det på tide at komme videre, vi besluttede os for at tage en tur til Kuala Lumpur inden den planlagte tur til Brunei. Vi fløj med Air Asia direkte fra Phnom Penh til Kuala Lumpur og der var ingen forsinkelser, som vi ellers har været vant til med vores transport i Asien 🙂