Opskrift på paleo pizza

Her er opskriften på paleoens svar på en lækker lækker pizza! Jeg synes selv denne version er meget mere lækker end meatzaen som jeg også har en opskrift på. Denne smager og ser ud som en super god traditionel pizza, faktiske bedre hvis jeg skal være ærlig 🙂

Paleo pizza bund inden bagning

 

“Dejen” er lavet af meget fint hakket blomkål og æg til at binde det sammen med, det er vanskeligt for mig at give en eksakt opskrift, da blomkål har meget forskellige størrelser 🙂 jeg brugte 1 1/2 blomkål og 6æg + ca. 1 dl æggehvider. Deri blandede jeg salt og peber. Dejen blev bagt i 30minutter ved 160grader, til den var gylden.

En tilføjelse! Der bliver til 2 stk. bunde i fuld bagepladestørrelse 🙂 Min kæreste lavede den igår, med et meget vellykket resultat, men kun en bund som så blev ret tyk. Da jeg kommenterede det sagde han: det står der altså ikke noget om i opskriften på din blog! Så hermed noteret, når jeg videreformidler opskifter så gælder det om at være præcis 😉

Mens dejen bagte lavede jeg en kødsauce af:

1 1/2kg hakket hestekød

2 dåser flåede tomater

1 stort løg

Krydderier efter smag

Paleo Pizza færdigbagt

Da dejen var færdigbagt, kom saucen over og en bakke svampe skåret i skiver, de blev lagt på og der blev drysset revet ost over, inden den blev sat i ovnen der var blevet varmet op til 200grader. Da osten var smeltet og gylden blev der spist 🙂 vi havde besøg af en ikke paleofreak og han synes den smagte fortrinligt.

Ud af denne portion blev der 2 store pizzaer, som blev spist til frokost de efterfølgende 2 dage.

Louisep

Vi er en familie på 4, far Morten, mor Louise, datter Sofie 6år og datter Julie 6år. Vi er på 6mdr. Orlov rundt i Danmark i vores autocamper “Campi Hygge”. Du kan se mere om vores rejse på Instagram soerensen.louise Når vi ikke er på orlov bor vi i lejlighed i Esbjerg. Julie og Sofie har indtil videre gået i børnehave og starter i skole når vi kommer hjem igen. Vi har længe haft planlagt at skulle på orlov, men planen var Australien og syd øst Asien, hvor Morten og Louise har rejst rundt med rygsæk før børn. Men som verden er nu har vi ændret planer et par gange, se mere om det i indlæg. Vi startede vores orlov på Fanø, det er jo også en ø 😉 og der har vi været de første 14 dage. Læs med og se mere om autocamperlivet som familie rundt i Danmark. Det skal lige siges at vi aldrig har ejet campingvogn eller autocamper tidligere, så alt er nyt for os og vi har en meget stejl læringskurve 🤩

6 Responses

  1. Hej
    Nu fandt jeg lige din blog ved et tilfælde og syntes den så spændende ud. Nu er jeg lidt nysgerrrig. Hvordan går det med at leve på paleodiæten?? Er der sket forandringer med kroppen…fortæl fortæl.

    Jg er i gang med min første uge og synes allerede jeg har det meget bedre.
    Føler mig ikke så oppustet. Fortsat god dag Mvh Lily

    • Det går rigtig godt! Vi har det super godt begge to, min kæreste er blevet meget mere markeret selvom han ikke træner mere intensivt end før. Jeg har levet nærmest som paleo ihvertfald det sidste halve år, i den periode er jeg selv blevet mere markeret og har det bare godt, sådan helt generelt 🙂 sover godt om natten, har masser af energi og overskud. Det føles ikke som noget afsavn at undvære eksempelvis brød og lignende, tværtimod kan man jo virkelig lave lækker velsmagende mad på paleo 🙂 jeg kan se du kalder det en diæt, jeg vil nærmere kalde det en livsstil, for vi spiser sådan fordi vi nyder det og kan mærke at vi får det bedre af det. Spørg endelig igen hvis der er noget du vil vide mere om. Mvh Louise

  2. Nu prøver jeg at give mig i kast med din pizza iaften, men ved gennemgang af din opskrift, står der hakket hestekød – er det for real? Kan selvfølgelig bruge hakket oksekød, men blev nysgerrig, lægger den alm. slagter ind med sådan en vare?

    Noget andet som lige falder mig i øjnene, du putter ost på paleo pizza, <– Så det vel ikke paleo alligevel ^^

    • For Real jeg bruger hestekød 🙂 men selvfølgelig kan du bruge hakket oksekød. Jeg har fået min slagter til at føre det 🙂 fordi jeg bad hende bestille det hjem i ca. 1 1/2år…jeg kan ikke tåle oksekød, det er den primære årsag til hestekødet 🙂

      Hvis du er strict paleo 1.0 så er ost no go. Men jeg er paleo 2.0 og så er ost go go og så høj fedt % som muligt 🙂

      God fornøjelse med pizza/rootzaen 🙂

  3. Tak for en super god opskrift – jeg lavede pizzaer igår og de var et hit(men bunden var ikke heeeelt optimal).
    Jeg kom blomkålen i foodprocessor – men kom også æggene i denne. Dette resulterede i at “dejen” blev MEGET luftig og ikke hård da jeg bagte den. Så jg har brug for lidt råd fra en erfaren: skal jeg vende æggene i de hakkede blomkål istedet? Blev din bund hård – som almindelig pizzadejbund?

    Tusind tak 🙂

    Line

    • Hej Line
      Godt at du synes de smagte godt. Jeg har aldrig lavet bundende i foodprocessor, med revet dem på en V-slicer, eller et mandolinjern og derefter vendt æg i blomkålen. Det har aldrig resulteret i en luftig “dej”, så første step er nok at vende æggene i blomkålen og derefter sørge for at bunden bliver bagt nok inden fyldet bliver puttet på 🙂 Når jeg laver den bliver bunden heller ikke helt ligesom en dejbund, men tæt på. Det afhænger dog også af om fyldet er meget flydende, for så kan bunden godt suge noget af væden og blive svampet. Den skal dog altid spises med kniv og gaffel, også dagen efter, hvis der er noget tilbage 🙂

      God fornøjelse med pizzabagningen næste gang og sig til hvis du har brug for flere råd 🙂

      Mvh Louise

Skriv et svar til Line Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post comment