Optimale sko til CrossFit

Jeg har efterhånden prøvet nogle forskellige sko i forbindelse med CrossFit og jeg kan stadig godt lide at have forskellige sko at vælge imellem.

De sko jeg bruger nu er:
Asics Gel-DS trainer 17
Adidas vægtløftersko
Reebok Nano 2
Fivefingers

Det er en ordentlig samling sko og så mange behøver man ikke have, men jeg har en filosofi om at man aldrig skal gå ned på udstyr 🙂

Jeg vil fortælle lidt om hvad jeg synes de forskellige sko er gode til og hvorfor jeg har så mange.

Asics har jeg fordi de er gode at løbe i, de er lette og ikke så høje i sålen som mange andre løbesko. Der er god stødabsorbering i, så derfor er de også gode til boxjumps og andre øvelser med hop eller løb. Da de har en god stødabsorbering betyder det også at de ikke er gode til OL løft, da de absorberer den kraft man gerne skulle bruge til at flytte stangen opad med.
Jeg bruger dem ofte til opvarmning og så afhænger det af dagens WOD om jeg beholder dem på. Hvis det eksempelvis er en WOD som indeholder løb, boxjumps, DU’s og en lille smule andet beholder jeg dem gerne på, så jeg får glæde af den gode stødabsorbering.

Adidas vægtløftersko, dem bruger jeg som navnet siger til vægtløftning som er en stor del af CrossFit. Jeg går også til vægtløftning hvor det er de sko jeg altid bruger. Jeg bruger dem til WOD, hvis det er en WOD som 13.4 med tunge Clean & Jerk og toes to bars, for der har jeg stor glæde af vægtløfterskoen i løftene og det betyder ikke noget for mig hvilke sko jeg har på når jeg laver toes to bars.

Vægtløftersko Adidas
Vægtløftersko Adidas

Reebok Nano 2 mit nyeste skoindkøb som jeg allerede er rigtig glad for. De er rigtig gode til de fleste øvelser i CrossFit, sålen er flad, hvilket gør dem gode til kettlebell. De har noget stødabsorbering hvilket gør at de sagtens kan bruges til korte løb, personligt ville jeg ikke bruge dem til løbedistancer over 1000meter. Men boxjumps, DU’s og burpees er de super gode til. De har en god solid sål, hvilket også er vigtigt i CrossFit. Andre sko kan godt blive slidt af eksempelvis burpees, da jeg rammer med spidsen af skoen først og der er løbesko som regel limet, det kan de ikke holde til i længden. Nano 2 er lavet til det og kan derfor holde til det. Desuden er de lette, hvilket jeg rigtig godt kan lide, de er fodformede så der er god plads til tæerne, det er dejligt hvis man er vant til det. Hvis man har en meget smal fod tror jeg dog mit valg ville være inov8 i stedet for Nano 2.

Fivefingers er super gode til kettlebell og kropsvægtsøvelser som ikke indebærer løb og hop, da de ikke har nogen stødabsorbering. Det er min foretrukne sko til kettlebell, da jeg har god kontakt til gulvet og kan mærke hvor jeg har min balance. Dog er det nok også den sko jeg bedst kunne undvære i forbindelse med CrossFit, men så er det jo mit motto om aldrig at gå ned på udstyr kommer til sin ret og derfor er de også en del af samlingen.

Fivefingers dannebro
Fivefingers dannebro

Der findes mange andre gode sko på markedet til CrossFit, blandt andet har Reebok lavet vægtløftersko specifikt til CrossFit, de er lettere og mere fleksible, hvilket gør dem meget mere anvendelige til flere øvelser i CrossFit og lettere at bruge i WOD som indeholder flere forskellige øvelser end lige vægtløftning. Min kæreste har købt et par, som han er meget glad for. Som jeg tidligere har skrevet synes jeg personligt at hvis du er glad for CrossFit, så gør du dig selv en kæmpe tjeneste ved at købe et par vægtløftersko, de forbedrer dine løft markant. Morten (min kæreste) har også mærket en stor forskel på at løfte med og uden vægtløftersko og er også blevet stor fortaler for dem.

Lige nu rejser vi Asien rundt med rygsæk, det der fylder mest er klart vores samling af træningssko 🙂 Jeg har hele ovenstående samling med, godt jeg kun bruger størrelse 36,5 i sko! Morten har vægtløftersko, Nano 2 og løbesko, så det er godt vejret er godt, så vi ikke behøver så meget tøj i rygsækken, for det er der ikke plads til!

Louisep

Vi er en familie på 4, far Morten, mor Louise, datter Sofie 6år og datter Julie 6år. Vi er på 6mdr. Orlov rundt i Danmark i vores autocamper “Campi Hygge”. Du kan se mere om vores rejse på Instagram soerensen.louise Når vi ikke er på orlov bor vi i lejlighed i Esbjerg. Julie og Sofie har indtil videre gået i børnehave og starter i skole når vi kommer hjem igen. Vi har længe haft planlagt at skulle på orlov, men planen var Australien og syd øst Asien, hvor Morten og Louise har rejst rundt med rygsæk før børn. Men som verden er nu har vi ændret planer et par gange, se mere om det i indlæg. Vi startede vores orlov på Fanø, det er jo også en ø 😉 og der har vi været de første 14 dage. Læs med og se mere om autocamperlivet som familie rundt i Danmark. Det skal lige siges at vi aldrig har ejet campingvogn eller autocamper tidligere, så alt er nyt for os og vi har en meget stejl læringskurve 🤩

10 Responses

  1. Hej Louise

    Det var en flot samling af sko 🙂 Jeg kunne godt tænke mig, at høre lidt mere om de Reebok-sko. Hvordan er sålen, hælen og det øverste materiale? Jeg har nemlig hørt godt om den som ‘rigtig’ vægtløftningssko – og har mulighed for, at bestille prøver hjem.

    Mvh

    • Hej Carsten
      Undskyld det sene svar! Som du måske har set på bloggen har jeg været ude og rejse de sidste 5 måneder og er lige landet i Danmark igen igår.
      I forhold til dine spørgsmål, så virker Reebok vægtløfterskoene mere plastic agtige i både hæl og overdelen. Det er svært at vurdere kvaliteten på lang sigt, men indtil videre er der ingen synlig slid og det er efter 3 måneders brug og nedpakning og udpakning af rygsæk. Sålen har samme højde som Adidas skoene, hælkappen virker ikke lige så stabil, så hvis jeg skulle vælge en sko og prisen var den samme ville jeg vælge Adidas.

      Håber mit svar har været til hjælp? Ellers spørg endelig igen.

      Med venlig hilsen
      Louise

  2. Hej Louise

    Rigtig fint indlæg 🙂

    Jeg er på jagt efter et par gode crossfit-sko, da jeg pt. bruger Nike Free, og det er langt fra holdbart i længden.

    Jeg har kigget på Invo8 og Reebok Nano, men er meget i tvivl om, hvad jeg skal vælge? Hvad ville du vælge, og hvor kan man købe dem?

    Mvh. Julie

    • Hej Julie

      Det er svært at vælge den rigtige sko, med mindre du prøver dem på! Så jeg vil anbefale dig at spørge de andre piger i boxen om der er nogen af dem som bruger din størrelse så du kan prøve, både størrelse, men også pasform. Nano er bredere end Inov8, så det afhænger også af formen på din fod.

      Du kan med fordel købe dem på nettet, helst i Europa, ellers kommer der told og afgift på og prisen bliver tit højere end man lige forventer. Min kæreste købte sine hos http://www.smartsport.dk og ellers findes der også gode steder både i Tyskland og England 🙂 God fornøjelse og spørg endelig igen.
      Mvh Louise

  3. Hej Louise.

    En super side og en imponerende samling sko 🙂
    Jeg er helt enig i dit motto om aldrig at gå ned på udstyr, hvorfor jeg også er i gang med at lave mig en sko samling som relativ ny “crossfitter”. Du skriver om Reebok Nano 2, men har du nogen erfaring med Nano 3? Ligheder, forskelle, brug mv. ?
    Jeg står mellem valget af Inov8, Nano 2 og Nano 3

    Hvad er i øvrigt forskellen på dine Asics og Reebok Nano – hvad bruger du det ene og det andet par til?

    MVH Camilla

    • Hej Camilla

      Jeg håber du har fundet ud af hvilke sko du vil bruge 🙂 Undskyld for den lange svar frist…Jeg har lige fået tvillinger, også derfor der ikke er sket noget på bloggen længe!!
      Ifht dine spørgsmål, så har jeg ingen erfaring med Nano 3. Mine Acics har jeg primært brugt til workouts med lange løbe distancer (alt over 800M:-)) Mine Nano bruger jeg til alle andre workouts, med mindre det primært er tunge løft og derfor vægtløfterskoene jeg bruger.

      Jeg håber du er kommet godt igang med CrossFit og er blevet lige så bidt af det som jeg er 🙂

      Mvh Louise

Skriv et svar til louise Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post comment