Rejsen fra Koh Mak til Siam Reap
Lørdag d.22.12.2012 Startede turen med en næsten tårevædet afsked med Massimo og Francesca, som bestemt synes vi skulle komme og besøge dem igen inden vi rejser til Danmark, det er bestemt heller ikke utænkeligt at vi gør det, men men der er jo så mange ting der skal opleves alle mulige andre steder også 🙂
Vi kørte med taxi (pick-up truck med bænke bagi) til båden mod Laem Ngop, hvor der var alt for mange mennesker som stod og ville med båden, heldigvis for os havde vi fået plads ombord. Vi sejlede afsted lige lidt forsinket, hvilket var lidt træls, idet vi havde en bus som ventede på os på den anden side (eller det håbede vi da den gjorde!). Da vi kom i land i Laem Ngop holdt der diverse minibusser og taxier (pickups med sæder på begge sider af ladet). Vi blev guidet på en taxi sammen med 12 andre mennesker + bagage, taget blev dog også brugt til bagagerum. Vi kørte afsted uden at have en ide om hvor langt vi skulle med den, det viste sig dog at være lige rundt om hjørnet -heldigvis! Vi blev proppet ind i en minibus sammen med et hollandsk par, 4 russere, et tysk par og et par fra Cambodia, og alt vores bagage, så der var også godt fyldt op. Vi kørte afsted mod grænsen, det viste sig at vi skulle krydse den nordlige grænse i Poipet. Inden vi nåede grænsen havde vi en køretur på 238km, hvilket tog ca. 4 timer til vi blev sat af på en restaurant på den thailandske side af grænsen hvor det viste sig at vi skulle have ordnet vores visum til Cambodia.
På restauranten blev vi mødt af en ung colombiansk fyr der snakkede rimeligt godt engelsk og som skulle ordne vores visum og følge os over grænsen. Vi fik at vide at vi skulle sætte os ned og kunne bestille mad hvis vi havde lyst. Vi gik lidt rundt og kiggede, mens den venlige mand snakkede med Russerne, som åbenbart havde visum i forvejen. Så blev det vores tur, vi havde sat os ved et bord sammen med hollænderne. Der var ingen af os som havde de foreskrevne 2 vellignende pasfoto, det viste sig dog at det ikke var noget problem, det kostede bare 100 bath ekstra, udover de 1200 vi skulle betale for visum. Vi fik udfyldt vores visumansøgning og gav ham vores pas og så kunne vi ellers bare sidde der og vente, det var dog rigtig hyggeligt, for vi faldt i snak med hollænderne, så tiden gik hurtigt. Tiden gik og vi begyndte at undre os lidt over hvor fyren vi lige havde mødt var med vores pas og de 4 x 1300 bath vi lige havde betalt. Efter en halv time kom han dog tilbage og vi var klar til at skulle krydse grænsen.
Vi blev smidt ind i minibussen igen og kørt afsted i ca.15 minutter, med et stop hvor han hoppede af med alle vores pas og kom tilbage igen efter 3-4 minutter. Da vi nåede grænsen skulle vi have al vores bagage med os og gå, vi blev gelejdet igennem og fik udleveret vores pas, hvor vi skulle udfylde vores departure seddel fra Thailand, da vi havde gjort det, fortalte guiden en historie fra de varme lande om den cambodianske møntenhed Rial og at det ville være bedst for os at hæve Thai bath og få dem vekslet på den anden side af grænsen, for i alle ATM i Cambodia hæver man US dollar og som han forklarede os er det jo ikke godt for landet at de ikke bruger deres egen møntenhed. Derudover ville det være meget dyrere hvis man betalte med dollars frem for Rial. Efter den flotte tale blev vi sendt gennem den Thailandske pas kontrol, hvor de tog vores departureseddel og fik et stempel ud af Thailand, ind i Cambodia. Så troede vi det var det, men det var det ikke…vi blev sendt gennem endnu en paskontrol, hvor vi skulle udfylde visumansøgning igen og vise pas og have taget fingeraftryk og taget billede, derefter var vi i Cambodia. Der var det ene store casino efter det andet, selvfølgelig fordi det er ulovligt at spille i Thailand og så kan de lige smutte over grænsen og spille amok.
Vi gik over for at vente på shuttlebussen til busstationen, der var der mulighed for at købe tax free sprut og cigaretter. Vi blev puttet på en bus med “natural aircon” (dvs den kørte med dørene åbne) og kørt gennem grænsebyen ud til busstationen, hvor vi også kunne veksle vores thaibath til en fantastisk god kurs – hvilket senere viste sig at være løgn! Man skal være vågen og på vagt i Cambodia, ellers tager de røven på en. Da vi havde vekslet penge og skulle vente på bussen, kom den venlige mand som havde fulgt os hele vejen over grænsen og sagde at vi kunne komme meget hurtigere til Siam Reap hvis vi ville, vi kunne komme med en taxi det kostede kun 200 baht (40 kr) pr person når vi var 4. Bussen ville tage mindst 4 timer og med taxi ville vi være der i løbet af 2 timer. Først tænkte vi at det ville vi ikke, vi havde jo betalt for turen med bus, men så snakkede vi om det og snakkede med hollænderne også og vi blev enige om at dele en taxi os 4. Der var så lidt problemer med at få fat i en taxi og det endte med at alle de andre blev sendt med bussen så det kun var os 4 som fik en taxi og vi kom afsted. Det er en hovedvej, men det skal man ikke lade sig narre af, der kører, biler, scootere, cykler, knallerter med kæmpe vogn med læs, folk går der og børn leger i vejkanten. Den cocktail gør at det er umuligt at køre ret stærkt, man må køre 60 og det overholder de fleste, så dem tur som ikke ser ret lang ud på kortet tager ret lang tid, men pyt, vi fik set en masse og snakket med hollænderne.
Vi kom til Siam Reap efter 2 1/2time og så kørte chaufføren ind på en sidegade, han skulle bare lige holde pause sagde han. Efter 4 minutter kom der 2 tuk tuk chauffører og det viste sig at de skulle køre os til vores hotel, fint nok, vi fik vores bagage læsset på tuk tuken og kørte afsted ud i Siam Reaps vilde bytrafik. Efter kort tid kørte vi forbi et hotel som hed noget med “paradise” som vore hotel og Morten sagde til chaufføren at det var vores hotel, han sagde nej nej, der er 2 hoteller som hedder noget med paradise her og hvad vidste vi om det! Lige kommet ind med taxi fra grænsen…vi kørte videre gennem byen og han kørte os op foran et hotel om så fint ud, vi gik ind og viste dem vores reservation -det var så det forkerte hotel…en ansat fra hotellet gik med ud, men tuk tuk chaufføren var selvfølgelig over alle bjerge. Og sjovt nok kom der en anden tuk tuk chauffør kørende ind foran hotellet lige da vi kom ud, vi tog den og kom til det rigtige hotel og det var ganske rigtigt det hotel Morten mente var vores til at begynde med. Nå men vi fik lært at man skal passe på ikke at blive snydt og det fik vi da lært på en forholdsvis billig måde 🙂
Hotellet var et 4 stjernet hotel (Angkor paradise hotel) vi havde fundet et godt tilbud på via hotels.com – vi blev modtaget af det meget venlige personale med våde kølige vaskeklude og en velkomstdrink. Det var et stort hotel med masser af værelser og en stor udendørs swimmingpool med masser af liggestole, meget i stil med de store turisthoteller man ser i Tyrkiet hvor der typisk ville være all-inclusive restaurant og masser af skrigende unger. Det sidste var heldigvis ikke tilfældet her, faktisk virkede de børn der var på hotellet meget velopdragne. Der var flest kinesere blandt gæsterne men også en del russere og selvfølgelig hørte man også lidt dansk engang imellem under morgenmadsbuffeten. Værelserne var store og der var en altan med udsigt over poolen, og badeværelset var ligeledes stort og med både badekar og bruser. Man kunne dog godt se på værelserne at hotellet ikke var helt nyt, men da vi kom fra en bambushytte på Koh Mak var det jo rent luksus i forhold til.
Da vi var chekket ind på hotellet gik vi ud for at spise, vi trængte til at bevæge os lidt efter den lange rejse. På vejen ind til byen ca. 15 minutters gang blev vi tilbudt tuk tuk adskillige gange, men når vi sagde nej tak smilede de bare og sagde Thank you 🙂 vi fandt en rigtig god indisk restaurant og spiste aftensmad. Efter maden gik vi en tur på Night marked hvor man kan få alt hvad hjertet kan begære, på vej hjem hoppede vi på en af de utallige fiske massage deals, få fiske massage i 30 min for 1$ og få en øl samtidig. Det var sjovt! Puha hvor det kilder og vores fisk var åbenbart sultne, de gik ihvertfald til den, særligt de store fisk kildede vildt meget, men det var dejligt efter at have vænnet sig til det. Efter en lang dag, var det skønt med et bad og en stor dejlig seng 🙂
