Opskrift på paleo kage
Den lækreste paleo kage, som lykkedes for mig i første forsøg 🙂 Fredag aften skulle vi have besøg og jeg ville gerne lave en lækker kage, jeg skrev en besked til Juliane, som har været paleofanatiker 😉 længere tid end mig og hun sendte mig denne lækre opskrift, tak for den! Nu vil jeg så dele den med jer alle 🙂
Opskriften er simpel og lige til at gå til, uanset om du er vant til at bage eller ej.
Jeg bagte kagen i en springform og den blev meget meget lækker 🙂 Næste gang jeg bager den, vil jeg prøve at putte lidt mindre kanel i, den smager lidt af jul, men på den gode måde. Da jeg lige havde bagt den serverede jeg den med meget mørk hakket chokolade, som smeltede over den…uhmmmm kan jeg bare sige 🙂
Paleo kage:
- 400 gr. friske dadler
- 200 gr. mandler
- 5-6 spsk. økologisk jomfru kokosolie
- Fintreven skræl og friskpresset saft af 1 økologisk appelsin
- 1 tsk. vanilje pulver eller ½ stang vanilje, finthakket
- 2 tsk. stødt kanel
- En meget lille knivspids havsalt
- En meget lille smule friskkværnet sort peber
- 6 mellemstore økologiske æg
Kør dadler, mandler, olie, appelsinsaft og –skræl, vanilje, kanel, salt og peber i en foodprocessor eller blender i et par minutter, indtil du har en homogen, jævn masse der minder lidt om marcipan i konsistensen.
Tilsæt så æggene et efter et, mens foodprocessoren stadigvæk kører. Kom dejen i en smurt bradepande,tærteform eller lignende og bag kagen i 40-45 minutter i en 160° C varm ovn. Lad kagen køle lidt af inden den serveres.
Muuuums !! Den skal sørme prøves når jeg (engang) får anskaffet mig en foodprocesser !! 😀
Den kan sagtens laves med en god blender, det virkede for mig 🙂
Kan man få en smagsprøve Onsdag ?
Du skal nok få lov at smage kagen engang, det blev ikke lige igår, men jeg bager den til dig 🙂
dadler er da ikkem paleo mad?
Så vidt jeg ved er dadler paleo, hvis du har beviser for andet vil jeg da gerne høre fra dig.
det ser meget lækkert ud 🙂
Det er den også 🙂
Den smagte fantastisk i lørdags 😀
Tusind tak 🙂
Det ER en lækker kage. Det kan anbefales at skifte kanel ud med 3 tsk kakaopulver og 1-2 bananer. Så får man en lidt klæg lækker “chokoladekage”:)
Det vil jeg da prøve 🙂 Min kæreste har lavet den med valnødder og chokolade, den blev også virkelig lækker!
Hold nu op hvor er den her kage dog irriterende god! Totalt meget bedre end slik og citronmåner! 😀
Kan kun give dig ret 🙂
Har lige bagt den og smagt den. Hold kæft en optursoplevelse.
Jeg blandede 2 spsk ægte cacao i og kun 1 skefuld kanel. Den smagte suverænt.
Det er dog stort set umuligt at lave det i en almindelig blender, med mindre man blander et par af æggene i med det samme.
Fedt at høre 🙂
Jeg lavede den igår med citron istedet for appelsin og kun vanille og så en hel stang 🙂 mums!
Ja, det dilemma har jeg også stået i mange gange, lavede den for første gang i foodprocessor igår og det er en fornøjelse, glæder mig til jeg får min egen foodprocessor 🙂
Ved du egentligt hvad den indeholder af kalorier? Kunne godt finde ud af det ved at regne de forskellige ting ud individuelt, men det er jo lettere hvis du har gjort det?
Hej Rune
Det tror jeg bare helst man ikke skal tænke alt for meget på 😉 Jeg regnede det løseligt ud en dag for sjov, men har fortrængt det 🙂 jeg plottede det hele ind på http://www.madlog.dk det er ret let.
En lille tilføjelse, man kan godt købe dadel masse hos de forskellige grønthandler på Nørrebro eller, Vesterbro , så fa man 900 g til ca.30 kr så slipper man for at komme det i en food processor
Har lige regnet det ud. Temmelig nøjagtigt.
1500 kj pr. 100 gram
357 kcal pr. 100 gram
En hel kage vejer ca. 1 kg når den er bagt færdig.
Super! Tak for det 🙂
Super fed og inspirerende side. Du har skrevet friske dadler i opskriften, er det korrekt? De friske er jo de gule sprøde bitre nogle og de tørrede er brune- dog forskel i hvor tør/blød konsistens og kvalitet.
Hej Frk Møller
Tak for det 🙂 Jeg mener de friske som er brune, men ikke tørrede 🙂 Her er billede af dem:
http://blog.foodfan.dk/udnyt-decembers-fristelser-dadler/
Med venlig hilsen
Louise
Tak for svaret. For at være på tværs, er den type altid tørret, det er noget med % væske der må være i for at man må kalde dem friske, før i tiden kaldte man dem hhv halv- og heltørrede 🙂 nå, bla bla fra min side, er lidt ramt af at have arbejdet med økologisk fødevareimport. Jeg må finde nogle dadler og igang med kage…mums.
Dejligt! Så har jeg også lært noget nyt idag 🙂 God fornøjelse med kage bagningen og nydelsen af kagen efterfølgende 🙂 Mums, tror også jeg skal hjem og bage…
Super lækker kage! Undlod kanel og brugte kakao og banan som anbefales ovenfor. Kom dejen i mini muffins forme og der var til rigtig mange! Frøs de fleste ned efterfølgende. Så nu har jeg et lækkert lager af “god samvittigheds snack” på ca 40 kcal/stk 🙂
Hej 🙂
Jeg tror da jeg skal prøve det med muffin formene, så er der en “håndkage” istedetfor en stor, som kræver tallerken. Det med kalorierne går jeg ikke op i og det er heller ikke en del at paleo konceptet.
Mvh Louise
Hej igen 🙂
Ja ret praktisk med muffins forme, og derudover er der også rigeligt til at nysgerrige venner, familie og kollegaer kan smage. Sidst men ikke mindst er den jo heller ikke helt billig, så kan godt lide tanken om der er til mere end et par dage, hvilket også ret praktisk
Ved godt kcal beregning ikke er paleo, men kagen er så skøn, at ikke paleo fans også må prøve den og de vil måske gerne vide kcal i indhold ?! 😉
Ps 900g dadel masse koster 28kr i den indiske butik på Nørrebrogade, så noget billigere end alm dadler fra butikkerne
Tak for tips 🙂 Men hvilken by? Vi har en Nørrebrogade i Esbjerg, men tror ikke der er en Indisk butik 🙂
Hov, det er Nørrebrogade i København 🙂 men mon ikke de fleste indiske butikker har det? Der sælges også mandel mel, dog ikke helt så billigt som i feks Tyskland…
Hej Louise.
Da jeg skal lave den her kage til flere personer, vil jeg gerne vide hvor pers. der cirka er i den opskrift du har her? så jeg ved hvor meget jeg skal lave ekstra :-).
Hej Diana
Det kommer helt an på hvor kage glade dem der skal spise den er 🙂 hvis du regner med 8 personer, så er der et godt stort stykke til hver. Men hvis de “bare” skal smage den er der til 12-14 personer. Problemet er jo bare at den er så god, så man vil have mere 🙂
God fornøjelse 🙂
Mvh Louise
Sindsyg god kage!! tak for det 🙂
Jeg bagte kagen til børnefødselsdag for familien – vi var 12 ialt – nogen meget kageglade og andre mere moderat smagende. Halvdelen af kagen blev spist – og folk havde ikke holdt sig tilbage 🙂
Hej Fru Skjold 🙂
Hold da op! Så må vi være mega meget kageglade 😉 for tror max vi kan være 8 til at dele, måske 10 🙂
Mmm, det lyder som en god kage! Tror du man kan skære den færdigbagte kage ud i ‘skiver’ (altså vandret) og bruge dem som bunde i en lagkage..?
Hej Ayoe
Det er en rigtig god kage 🙂 Jeg tror dog ikke den vil egne sig så godt til lagkage, da den er ret tung og kompakt. Prøv at bag den, så kan du selv vurdere hvad du synes 🙂 Skriv endelig igen og del dine erfaringer, hvis det virker med lagkage 🙂
Mvh Louise
Kagen er netop i oven og er virkelig spændt på resultatet! Jeg kunne ikke få dadler, så jeg har brugt svesker i stedet – håber virkelig ikke, at det ødelægger kagen. Derudover har jeg suppleret dejen med lidt mælk. Massen var simpelthen så tyk og min stavblender så brændende varm, at jeg ikke kunne holde på den til sidst. Blenderen fik ro og der var lidt halve nødder hist og her. Håber resultatet bliver godt trods alt 🙂
Hej Julie
Jeg håber kagen blev god? Jeg kan godt forstå din stavblender var ved at stå af, min foodprocessor har det næsten hårdt 😉 før jeg fik foodprocessor brugte jeg en god almindelig blender, den var presset når alle ingredienser var blandet i.
Mvh Louise
Hej Louise,
Jo tak, kagen blev fantastisk. Vi havde den med over til et par venner til dessert. De er ikke helt så paleo-hooked som min kæreste (og til dels jeg), men de syntes, at denne kage var rigtig lækker! Og det fungerede faktisk helt fint med svesker i stedet for dadler. Ved så ikke lige, hvor paleo dét er 😉
I aften vil jeg give mig i kast med din blomkåls-pizzabund. Det er dejligt med nogle inspirerende opskrifter, når man prøver at undgå kulhydraterne fra brød, pasta, kartofler og ris.
Mvh. Julie
Den er MEGA god
Hej Janni
Helt enig 🙂