Spinat aubergine ruller
En god opskrift med masser af spinat og C-vitaminer fra citronskallen, god immunforsvarsbooster.
Det skal du bruge:
1 stor aubergine, eller 2 små
1 pose spinat
citronskal fra en økologisk citron
salt og peber
Skær auberginen på langs i ½ cm tykke skiver, læg dem ud i et lag og drys dem med groft salt, lad dem stå i 20 minutter.
Steg spinaten ved svag varme i olivenolie sammen med fintrevet citronskal. Smag til med salt og peber. Tænd ovnen på 200 grader med varmluft.
Drys saltet af auberginerne og tør dem fri for vand. Steg dem møre i olie, tag dem af varmen og fordel spinaten på auberginskiverne rul auberginerne og læg dem i et fad.
Grill rullerne i ovnen ved 200 grader i ca.10 minutter.
Spis rullerne sammen med det kød du har lyst til, vi spiste dem sammen med paleo kyllingefrikadeller, som du kan finde opskriften på her.